Døden
Døden
Jeg er ret fascineret af døden. Ikke sådan at jeg ønsker at dø, men jeg synes bare at det er spændende, at der er så meget mystik omkring hvad der sker når man dør. Jeg tror de fleste mennesker er bange for døden, men jeg synes den er spændende. Er det forkert?
Hej med dig
I forhold til dit brev, skriver du og spørger om det er forkert at være fascineret af døden og min første tanke, efter at have læst det er, at du lyder fuldstændig normal. Det tænker jeg fordi;
Der er så mange ting, man kan være fascineret af, som andre kan være bange for. Tænk bare på kryb, højder, vand, mørke mm. Det er ting, nogle er fuldstændig vilde med og andre totalt skræmte af. Så du kan altså sagtens være fascineret af noget, uden at der er noget forkert ved det eller nogen grund til bekymring.
Så du er altså bare dig og det er du, selvom du har en anden interesse end nogle af de andre i din omgangskreds
De bedste tanker fra
Mai