Hej med dig!

I forhold til det første du fortæller med den her fyr fra 9. klasse, så tænker jeg, at en mulighed er simpelthen at fortælle ham, at det var dine veninder, der skrev det uden, at du vidste det. Så kan du måske samtidig fortælle ham, at du synes, at han virker sød og smadder nice, og at du gerne vil være venner, og at du ikke håber, at det her skal forhindre et forhåbentlig godt venskab. En anden mulighed kan være bare at lade tingene ligge, som de er nu, og ligesom starte på en frisk? Måske anmode ham igen, snakke med ham i skole og fritid og på den måde vise ham, at du gerne vil være hans ven, men uden direkte at sige det. 

Jeg tænker, at der er fordele og ulemper ved begge ting. Ved at fortælle ham hvad der skete, og at du gerne vil være venner, så får du ham ligesom i tale, og du kan høre, hvad han tænker om det hele, men samtidig så risikerer du også, at han måske ikke har det på samme måde som dig. Hvis du ikke fortæller ham det, så kan det være at jeres venskab bare kan forsætte, som det var, men du risikerer måske også, at han stadig tænker, at din interesse bunder i nogle romantiske følelser, som han så enten kan blive skræmt af, hvis han ikke har det på samme måde, eller føle sig snydt af, hvis han faktisk har det på samme måde og senere finder ud af, at det har du aldrig haft. 

Fordi der altså ikke er en helt risiko-fri vej at gå, så tænker jeg, at det er dig, som kender din situation bedst, og ved hvad det bedste at gøre er, men jeg håber, at mine forslag og tanker kan hjælpe dig lidt på vej!

I forhold til ham fra din årgang, så tænker jeg, at det lyder til, at I begge har lidt følelser for hinanden, men at det måske er svært for jer ligesom at være sårbare og ærlige? Mange kan godt have tendens til at spille lidt kolde eller ligeglade, når det kommer til romantiske følelser, fordi man er bange for selv at blive såret. Det er meget normalt, men nogle gange betyder det, at man måske går glip af chancen for virkelig at komme tæt på andre. Jeg tænker, at det er noget, som selvom det er meget naturligt, kan være godt ligesom at opdage ved sig selv, hvis man har det sådan, fordi det så er nemmere at gribe sig selv i det, hvis man begynder at putte en facade op. Men om det gør sig gældende for dig eller ham, det ved jeg selvfølgelig ikke, det strejfede mig bare, da jeg læste dit brevkassespørgsmål, og derfort ville jeg lige nævne det. 

Uanset, så lyder det til, at du gerne vil prøve at gøre noget nu, og jeg tænker, at du kan prøve at spørge lidt ind til, hvad han tænker? Simpelthen spørge ham, hvad han tænker, at I er? Alternativt kan du også prøve at lave nogle aftaler med ham i fritiden, f.eks. se en film, gå en tur, tage et sted hen sammen med venner eller alene, og se hvordan det føles? Det kan også være, at du kan prøve at nærme dig ham lidt i skolen? F.eks. i frikvatererne og se hvordan det føles. 

Jeg håber, at de tanker, jeg er kommet med, kan give dig nogle ideer til hvordan du kan gribe den her situation an, og at I finder en god vej i to sammen. 

Jeg ønsker dig (og jer) alt det bedste, og sender tusind gode tanker. 

Mange varme hilsner

Amanda