ChatGPT
ChatGPT
Hej. Jeg er begyndt at tage mit online privatliv og data mere alvorligt og vælger derfor af og til at slette mine samtaler jeg har haft med ChatGPT. Tidligere i dag slettede jeg så hele min chathistorik derinde. Jeg kunne også se at alle forrige samtaler forsvandt ude i siden. De var væk i løbet af hele dagen, og senere havde jeg flere samtaler, som jeg også slettede, og som også forsvandt fra appen. Men her i nat ville jeg så igen ind og spørge om noget, og så ville jeg igen igen slette samtalen. Men wow, jeg fik et chok. For pludselig kan jeg se ALLE mine gamle samtaler, som jeg ellers havde slettet. De kom frem igen! Også samtaler jeg har slettet for mange dage siden, måske uger. Hvad skyldes det lige? Bliver ens samtaler seriøst alligevel gemt på én eller anden måde? Vh.
Hej Maja
Jeg kan godt forstå, at du bliver overrasket, og noget bekymret.
Det, du har oplevet, tyder meget stærkt på en fejl i visningen af dine chats og ikke på, at dine samtaler reelt bliver gemt, efter du har slettet dem.
Jeg tror altså, at det du oplever skyldes at appen eller browseren viser en forældet liste i stedet for den aktuelle. Det handler typisk om synkronisering og cache.
Synkronisering betyder, at din enhed skal hente den nyeste information fra serveren for at vise den korrekte status på dine chats. Hvis forbindelsen har været ustabil, eller appen ikke har opdateret ordentligt, kan den komme til at vise en tidligere version af din chatliste.
Cachen er din midlertidige lokale lagring på dit device. Du har altså en lokalt gemt liste på dit device, så den kan indlæses hurtigere. Hvis denne cache ikke bliver opdateret, kan gamle data ende med at dukke op, selvom de faktisk er slettet.
Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at det er årsagen i dit tilfælde, men det er den mest sandsynlige forklaring, og det betyder ikke, at dine data er blevet gemt i skjul. Det er langt mere sandsynligt, at din enhed midlertidigt viste gamle oplysninger, som egentlig ikke længere eksisterer på serveren.
Hvis du vil være sikker på, at alt fremover vises korrekt, kan du prøve at logge ud og ind igen, på alle dine devices, hvor du har været logget ind på chatgpt. Når du logger ind igen, skal du rydde cache i appen eller browseren, opdatere appen til den nyeste version. Det plejer at løse problemet og sikre, at visningen bliver opdateret til den rigtige.
Jeg håber det løser problemet.
Mange hilsner Pedro


