Breakup..

brevkassespørgsmål

Breakup..

Hej.. Sagen er at jeg har været sammen med min kæreste i et år, og jeg har haft kontakt med ham i ca. to år. Da min familie ikke er etniske danskere, og da de er muslimer er "kæresteri" streng forbudt. Jeg havde altid ville have en fremtid med ham, og det samme omvendt, han elsker mig virkelig... Han har virkelig fjernet både venner og veninder fra hans liv, så alt hans fokus kun kunne være hos mig. Jeg elsker ham mere end alt andet på jorden, og jeg er bogstaveligtalt et stort fed nul tal uden ham.

Igår fandt mine forældre så ud af det efter tre gange, og det var en virkelig alvorlig og voldsom dag. Jeg kan ikke længere ses med ham ved jeg, og mine forældre sagde, at de alligevel aldrig ville acceptere ham. Det har været den værste dag i verden, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg elsker den dreng, og han har ofret alt for mig, og det samme har jeg gjort. På nuværende tidsspunkt havde vi det faktisk, og det knuser bare mit hjerte, at vide at jeg ikke længere kan se ham. Jeg skriver det her brev med tårer trillet ned af kinderne, og med et hjerte som er kunst i tusinde vis af stykker. Vi har kæmper så hårdt, nærmest et år, før vi kunne nå til det her punkt i vores forhold hvor begge parts fokus kun er på hindanden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med mit liv. Jeg har ikke venner som sådan, og han har hellere ikke rigtig nogle undtagen mig. Jeg delte ALT, ALT, ALT med ham og han var virkelig i mine tanker 24/7. Jeg er virkelig knust og jeg kan hverken spise, drikke eller lave lektier. Desuden har jeg hellere ikke frihed mere, min telefon er blevet taget, jeg må ikke gå ud og mm. Mit liv er et stort rod, og jeg kan ikke forestille mig at jeg bliver glad igen, når jeg ikke har ham i mit liv. Mine forældre bustet mig 3 gange, så det her er kinda 3-4 gang, og jeg har virkelig ingen chancer! Jeg tør ikke mødes med ham eller noget, for mine forældre/familie er virkelig ikke for sjov.

Jeg er både rød, gul og blå af tæsk og bank, både i begge arme, foden og i hånden samtidig har jeg virkelig virkelig ondt i halsen, og kan knapt nok spise eller synke, da min far tog kvælertag på mig. Det gør virkelig ondt.

Svar:

Kære du.

Hvor kan jeg godt forstå, at du synes, at det er hårdt lige nu! Det er en rigtig svær og ulykkelig situation at stå i, og jeg vil gøre mit bedste for at give dig nogle råd, som forhåbentlig kan hjælpe dig lidt på vej.

Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at du ikke er den eneste, som har stået i den her situation, hvor din families holdning til, hvordan tingene skal være, griber ind og påvirker dine muligheder for at leve dit liv og tage de valg, som du ønsker at tage. Det betyder dog ikke, at det er okay, for det er det absolut ikke. Det er ikke okay, at dine forældre ikke vil lade dig gå ud, at de slår dig, eller at din far har taget kvælertag på dig. Jeg kan godt forstå, at det gør ondt, og at du er nervøs og ikke tør mødes med din kæreste længere, men det er vigtigt, at du ved, at det ikke er okay, at de her ting, de sker, og at du på ingen måde fortjener det. Det er ikke okay, at de kontrollerer dit liv ved at presse dig og ved at true dig med ord eller med vold, hvilket er det, som du beskriver, sker lige nu.

Når det så er sagt, så ved jeg også godt, at du nok står lige nu og tænker, "ja, men hvad skal jeg gøre ved det? Det er sådan, det er lige nu". Og det er svært at vide, hvordan man skal gribe sådan en situation her an, specielt når du fortæller, at det fra dine forældres side er nogle holdninger, som bunder i deres religiøse overbevisninger som muslimer. At det bunder i deres religion, som tit betyder rigtig meget for en, det gør, at det kan være rigtig svært at tale om tingene. Du skriver også, at dine forældre ikke er for sjov, hvilket får mig lyder til, at det i hvert fald ikke er en mulighed for dig bare at sætte dig ned med dine forældre og prøve at finde en løsning på den måde, sådan som tingene er lige nu.

Mit bedste råd til dig er derfor at kontakte RED Center. Det er en organisation, som består af det som tidligere hed RED Safehouse og Etnisk Ung. RED Center har forskellige muligheder for anonym rådgivning med rådgivere, som alle er professionelle, og som kender en del til æresrelaterede konflikter hvilket det for mig lyder til, at det her er. Du kan både skrive til deres brevkasse, ringe eller mødes med en rådgiver alt efter, hvad du selv føler dig mest tilpas med. Alternativ kan man også læse lidt mere om egne rettigheder og muligheden for at få hjælp til konfliktmægling.

Grunden til, at jeg foreslår at kontakte RED Center, er, at det lyder til, at den situation du står i udover generelt at være svær, fordi det er ubehageligt at være forhindret i at være sammen med den, man elsker, også er svær, fordi den omhandler dine forældres religion. Det kan være et rigtig ømt og sårbart emne, og derfor tænker jeg, at det vil være en stor hjælp for dig at få rådgivning fra nogle, som ved en masse om, hvad der ofte fungerer godt i sådan nogle situationer.

Jeg håber, at du har mod på at kontakte RED Center, for du fortjener helt sikkert noget vejledning og støtte til hvordan du kan gribe den her situation an. Du skal også altid være velkommen til at kigge forbi vores 1-1 chat, hvor en af vores søde rådgivere sidder klar til at få en snak, hvis det er det, du trænger til. Jeg sender gode og positive tanker din vej, og jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange varme hilsner

Amanda