Blod fra pikhovedet efter sex

brevkassespørgsmål

Blod fra pikhovedet efter sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 2 år 6 måneder siden

Hej. Jeg havde for to dage siden sex med min kæreste for første gang hvorefter jeg oplevede en smerte og blødning fra mit pikhovede og er nu øm når jeg trækker tilbage i pikhovedet og det er som om der er en lille vabel eller hævelse ved siden af pikstrengen som er øm og jeg ved ikke om det er normalt når man har sprunget strengen. Vil gerne vide om jeg skal kontakte mine forældre og lægen.

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål og godt du skriver. 
Det lyder som om at du har fået et mindre sår og måske revet noget af penisstrengen over, da du havde sex. Det lyder som om blødningen er stoppet og du nu kun er øm og lidt hævet. Jeg synes det lyder helt fredeligt og som noget, der nok skal gå i sig selv inden for kort tid. Du kan evt. vente nogle dage med at have sex igen til det er helet op, og måske det kan være en god idé at anvende glidecreme i fremtiden for at undgå at det sker igen.
Hvis såret ikke heler, eller der opstår tegn til betændelse (rødme, hævelse og varme omkring penis og evt. feber) skal du kontakte din læge og få det undersøgt. 

Jeg håber, at det hurtigt går i sig selv og du kunne bruge mit svar. 

Bedste hilsner

Emilie

Læge

EmiliePis billede
Emilie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program