Angst
Angst
Hej, på forhånd undskyld for mit lange brev. Men jeg har virkelig brug for noget hjælp. Jeg har noget angst overfor andre, det er mest hvis folk går bag mig, eller tæt på mig der er gået et par måneder og det er ikke blevet bedre, jeg har så fået mod til at fortælle det til en voksen efter sommerferien. fordi jeg starter et nyt sted og er færdig med folkeskolen, mit problem er så at jeg ikke ved om det er for tidligt at sige det lige efter sommerferien, men jeg kan mærke jeg har brug for nogen der ved det. jeg har ikke mod til at mine forældre skal vide det endnu, og så er der tusind spørgsmål i mit hoved. hvis jeg siger noget hvordan tager person det. hvad vil person sige. vil person sige det til mine forældre. vil jeg overhovedet kunne sige det, og vil jeg begynde at blive ked af det fordi det fylder rigitg meget for mig, Vil person synes det lyder mærkeligt. også fordi der er gået så lang tid håber det giver mening, og på forhånd tak for hjælpen hilsen mig.
Kære 16 årige pige
Det lyder svært , at have den angst for at folk går for tæt på dig. Det er godt, at du har mod til at skrive herind og sige det til en voksen. Du har også fået mod til at sige det til en voksen efter ferien. Det virker,som om du har tænkt meget over, at du har brug for nogen at tale med og få hjælp til den angst. Mon du husker, hvad der skete , da den opstod ? Er der noget i dit liv, som påvirker dig negativt eller noget, som du er bange for ? Det er så modigt, at du har taget hul på at finde ud af, hvad angsten handler om og især at du er på vej til at dele det med nogen. Du vil vente til efter sommerferien og er det for tidligt ?
Når du begynder noget nyt, vil det slet ikke være for tidligt, da angsten måske kunne hindre dig i at komme godt igang med det nye. Hvad mon der ville ske, hvis du talte med dine forældre om det eller en veninde ? Det lyder ikke mærkeligt, hvad du fortæller og der er mange, der har angst på forskellige måder. Det er rigtig svært, men det giver også en stor styrke at tale med andre om det der gør ondt indeni. Der er mange, der har prøvet at have angst og har fået hjælp til at håndtere den. Måske er det en psykolog, en lærer - nogen, som du føler, at du har tillid til.
Der er mange tanker om, hvordan de andre tager det, hvis du fortæller det og vil de fortælle det til dine forældre. Hvis du deler det med dine forældre, er jeg sikker på , at de vil støtte dig.
Måske er du bange for st skuffe dem og ikke kunne leve op til deres forventninger. Måske er du bekymret for hvordan de reagerer. Det er helt normalt at have tanker om, hvad de andre siger, hvis vi viser vores sårbare sider. I nogle familier er det måske ikke så let at tale om følelser. Nogle gange har vi nogle forestillinger om, at andre ikke kan rumme vores følelser. Måske du vil blive overrasket over , at det slet ikke er sådan som du forestiller dig. Mange forældre bliver selvfølgelig kede af at deres barn har det svært, men det bliver mest af alt lettet over, at få fortalt om det ,for så kan de hjælpe og støtte.
Når det bliver sagt højt, vil det være nemmere for de mennesker, der er tæt på at hjælpe dig og du vil ikke gå alene rundt med tanker, om hvad angst gør ved dig. Det vil måske få dig til at føle dig mere tryg i livet.
Håber at du fik svar på dit spørgsmål . Du er velkommen tilsat skrive igen, hvis du går og tumler med nogle tanker.
De bedste hilsner fra Lærke