Min mor
Min mor
Det handler om at jeg går ret meget op i tøj og jeg har så fundet nogen sneaks sombjeg vil køb. Jeg har selv pengene fra min konfirmation men min mor siger jeg ikke må købe dem. De koster næsten 3000 men Jeg skal.ha.dem. og min mor forstår intet. Som i INTET. HUN.FATTER.BJARNE. Må hun godt bestemme. Det er ikke fair når det er mine penge
Hej Noah,
Øv, hvor nederen, at din mor ikke vil lade dig købe de sneaks du gerne vil have. Jeg kan godt forstå du synes det er uretfærdigt. Især når du ovenikøbet selv har pengene fra din konfirmation.
Når du er under 18 år og stadig bor hjemme, så er det desværre din mor, der bestemmer. Også selvom det er dine penge. Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er ulogisk. Og jeg kan virkelig godt forstå du ikke synes det er fair.
Netop derfor tænker jeg, at det vil være en rigtig god idé at prøve at tale med din mor om, hvorfor det er så vigtigt for dig at få lige præcis de her sneaks. Ud fra dit brev får jeg fornemmelsen af, at du har forsøgt at tale med hende om det, men at det har været med en oplevelse af, at hun ikke fatter noget som helst. Det er en følelse langt de fleste teenagere kender. Og den er voldsomt frustrerende. Men heldigvis er det sådan, at langt de fleste forældre gerne vil forstå deres børn. De har bare tit utroligt svært ved det.
Derfor vil jeg råde dig til at prøve at tale med din mor én gang til. Prøv helt stille og roligt at forklare hende, hvorfor lige netop de her sneaks er så vigtige for dig, og hvorfor du bare skal have dem. Og lad bagefter hende forklare, hvorfor hun ikke mener, at det er en god idé. Hvis I skal have en ordentlig snak om det, hvor I kan høre og forstå hinanden, så er det vigtigt, at I lader hinanden tale ud og tale færdig, før I reagerer på det, der bliver sagt. Det er ikke sikkert, at I bliver enige, og det er ikke sikkert, at I når frem til den løsning, du helst vil have. Men ved at tage en ordentlig snak om det, vil I bedre kunne forstå hvor hinanden kommer fra. Og det er den bedste vej til at finde en løsning alle kan leve med.
Rigtig meget held og lykke!
Mange hilsner,
Siv