Rygning
Rygning
Hvordan fortæller jeg min strenge mor at det eneste jeg ønsker mig til min fødselsdag er at jeg gerne vil starte med at ryge så jeg ikke skal gøre det bag hendes ryg. Mvh Mia❤️❤️
Hej Mia.
Mange tak for dit spørgsmål.
Ud fra det du skriver i dit spørgsmål er jeg faktisk lidt i tvivl om du mener rygning af cigaretter, eller om det er rygning af hash eller puff bars eller hvad der nu ellers findes af ting man kan ryge - jeg går dog ud fra at du mener cigaretter og jeg laver derfor mit svar ud fra det. Er det en anden ting du gerne vil ryge og føler du ikke at mit svar så passer så godt hertil, er du velkommen til at skrive igen :)
Jeg syntes virkelig at det er fedt at du gerne vil i dialog med din mor omkring dit ønske om at ryge - mange andre unge ville måske i stedet prøve at holde det hemmeligt for deres forældre, hvis de vidste at de ikke måtte gøre det. Det kan dog være problematisk at holde det hemmeligt, for så er det ikke sikkert at der er nogen voksne til at hjælpe en med at det ikke tage overhånd - så mega fedt at du gerne vil i dialog med hende omkring det!
Det kan du jo også prøve at bruge som et af dine argumenter når du skal snakke med hende - altså at hvis hun ikke "giver dig lov" så kommer du jo bare til at gøre det bag hendes ryg, og så kan hun ikke hjælpe dig med at kontrolere din afhængighed.
Derudover tænker jeg faktisk bare at du skal fortælle din mor hvorfor du gerne vil starte med at ryge - hvad er grunden til at du har et ønske om at starte med at ryge?
Er det fordi at der er et fællesskab du gerne vil være en del af hvor de andre ryger?
Er det fordi der er en du ser op til der ryger og du gerne vil være lidt lige som denne person?
Giver det en form for ro/afstresning når du ryger eller måske en anden rar følelse?
Dette eller lignende kunne være nogle eksempler på hvad du kunne snakke med din mor om, for måske at få hendes forståelse for hvorfor du gerne vil ryge.
Når det så er sagt, så kommer snakken jo om at det ikke er sundt at ryge.
Du har garanteret hørt snakken 100 gange før, men jeg tænker godt at du kan tåle at høre den igen.
Det er virkelig usundt at ryge! Både for din krop, men det kan faktisk også være usundt for dit sociale liv! Selvom der måske er nogle af de lidt seje fra skolen der ryger nu, så kan det senere gå hen at blive et problem at være ryger - der er f.eks. mange der ikke vil være kærester med rygere når de søger partnere senere i livet. Det samme kan gøre sig gældende for venner.
Og ja, det er heller ikke sundt for kroppen - man kommer i dårligere form, har forhøjet risiko for kræft og en masse andre sygdomme ( https://www.cancer.dk/forebyg-kraeft/tobak-og-nikotin/fakta/hvor-farligt... ) og så kommer man heller ikke til at lugte særligt godt ud af munden.
Til sidst er det også bare virkelig dyrt at ryge og man får som sådan ikke rigtig noget ud af det - og så er det bare virkeligt svært at stoppe med at ryge og mange skal bruge mange år for at kunne stoppe igen.
Så hvis vi lige skal sammenfatte til sidst:
Hvis du ikke allerede ryger, kan det godt være at du skal genoverveje om du virkelig skal starte og om det er alle konsekvenserne værd?
Hvis du stadig gerne vil ryge syntes jeg at du skal fortælle din mor hvorfor du gerne vil starte med det og fortælle hende at du helst ikke vil gøre det bag hendes ryg, så hun i det mindste kan have lidt kontrol over det.
Jeg håber at du kan bruge mit svar - held og lykke!
Mvh. Chris - Cyberhus