Blødning

brevkassespørgsmål

Blødning

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 1 år 7 måneder siden

Hej. Mit problem er at jeg fik fjernet en cyste fra 4 dage siden og har hverken blød eller lignende siden, blødte meget og konstant i mere end 2 måneder sammen med voldsomme smerter inden jeg blev opereret og det forsvandt med det samme. Nu da jeg gik på toilet her til aften var der blod igen. Jeg er nervøs for at nogle af de indvendige syninger er sprunget op eller at alle symptomerne starter forfra. Jeg tager p-piller uden pause, og har derfor ikke menstration ellers. Er bange for hvad det kan være. 
I dag efter jeg var i bad for første gang efter operationen, fordi jeg får det dårligt af operationssåret i min navle. Men efter jeg har været i bad har jeg fået mere ondt i sårene, haft sværre ved at stå ret op og ondt omkring selve den æggestok og i midten af livmoderen. 
Håber på svar. 

Svar: 

Kære du

Mange tak for dit spørgsmål. 

Det er mange bekymringer du går med og det lyder også til at være en hård tid med smerter og blødning, du har været igennem. Og jeg kan godt forstå, at du er bange for at det hele kommer igen.

Men jeg bliver lidt forvirret da du et sted skriver, at du i 2måneder har konstant blødning og et andet sted skriver du tager p-piller fast uden pause og derfor ikke bløder? 

Jeg går udfra, at det var en cyste på den ene æggestok du har fået fjernet og med kikkert.En sådan cyste sidder jo udenfor livmoderen og kan altså IKKE give blødning fra skeden. Og selvom du har fået fjernet cysten kan der sagtens være nogle blod, der skal ud før det kan blive mere normalt igen.

Det er helt normalt at kunn mærke, at det trækker i sårene og de er ømme. Men det skal ikke gøre direkte ondt.  Det er vigtigt at tjekke om der er rødme eller hævelse omkring dem og om der kunne noget snask ud af dem. Hvis der gør det skal du kontakte læge akut. Nogle steder må man ringe til den afdeling, man har været indlagt på og andre steder, er det vagtlægen. 

Med ovenstående, kan jeg måske berolige dig en anelse, men jeg kan ikke tage frygten fra dig. Du skriver tydeligt flere steder, at du er bange. Denne frygt kan uden tvivl forværre smerterne og ubetaget, men du skal stadig have hjælp til at få maven vurderet. 

For at få mere ro vil jeg anbefale, at du enten kontakter den afdeling, du var indlagt på eller vagtlægen. Det skal jo kun blive bedre, ikke være. Hvis du har en voksen eller en god ven at dele dine dine bekymringer med vil det være rigtigt godt. 

Rigtig god bedring

Mange hilsner

Eva 

Evas billede
Eva fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program