Kære du. 

Det kan være rigtig godt at få tømt sine tanker og skrive det hele ned, når man har så store spørgsmål, der fylder. Jeg håber, det har givet dig lidt luft at få skrevet det hele ned. Som du selv skriver, så er det dig selv, der har svaret på, om det er hende, du skal være sammen med resten af livet, men jeg vil gerne dele de tanker jeg har gjort mig efter at have læst dit brev. 

Til at starte med vil jeg gerne sige, at det er helt naturligt at komme i tvivl om ens forhold, selvom man elsker personen. Særligt når der sker nogle ændringer i ens forhold, som fx flytning, så er det naturligt at tænke over, om det er det, man skal eller om det er nu man skal stoppe. Nogle gange vokser man bare fra hinanden, eller man finder ud af, at man ikke er det rigtige match alligevel. Der er lidt mere på spil for dig ift at være i tvivl, da det også handler om, hvorvidt du er biseksuel eller ej. Når jeg læser dit brev, så er jeg slet ikke i tvivl om, at du elsker din kæreste og ikke vil såre hende. Og derfor må det være svært for dig at holde det her skjult for hende. Men det er nogle store spørgsmål, der fylder for dig, og ikke en beslutning man lige tager fra den ene dag til den anden. 

Selvom det kan være rart for en selv at vide, om man er biseksuel, heteroseksuel eller andet, så kan det også være lidt begrænsende at have sat sig selv i den boks. For nogen er det nemmere at tænke, at man forelsker sig i et menneske, og så er kønnet ligegyldigt. Og jeg tænker lidt, om det er det, der er sket for dig og din kæreste. Du er blevet forelsket i hende. Ikke fordi hun er en kvinde, men fordi hun er hende. Så det kan sagtens være, at hun vil være den eneste kvinde, som du bliver forelsket i, og resten mænd, fordi du er mere tiltrukket af det mandlige og mænd, og ikke nødvendigvis hende, fordi det ikke var hendes ydre, du blev tiltrukket af, men hende som person.

Jeg lægger mærke til, at når du beskriver det gode ved jeres forhold, så er det, at hun har behandlet dig bedre end nogen mand, og at du er glad for hendes familie og de stunder I har og har haft. Det lyder også lidt til, at du ikke har lyst til at skuffe dem pga. de ting de siger om din kæreste og jeres forhold? Men det er ikke nødvendigvis de bedste grunde til at blive sammen med en. Det er godt, at hun har behandlet dig bedre end dine tidligere kærester, men det betyder ikke, at det er godt nok. For det lyder faktisk til, at du ikke har det godt med den måde, I kommunikerer på, når I skændes. Det lyder til dine grænser bliver overskredet, og at det bliver mere voldsomt end du gerne vil have det, selvom det ikke er decideret fysisk. Men det er svært for dig at sige fra. Man kan sagtens have et godt forhold, men samtidig have nogle voldsomme sammenstød, men det er vigtigt, at de sammenstød ikke bliver ved med at komme, fordi man er fundamentalt uenige eller har det på forskellige måder. Nogle har bare et stort temperament og kan hidse sig op om de små ting, men generelt er skænderier ikke det bedste for et forhold, fordi det tager så meget energi, og man komme til at såre hinanden i de ting, man siger, når man er i det røde felt. Kunne jeres sammenstød handle om det noget større siden det ofte sker? 

Du skriver, at du har været tæt på at gå flere gange, fordi du ikke kan holde det ud, og du ved ikke om du kan klare det i længden. Så ud fra det du skriver lyder det til, at du allerede er på vej ud af forholdet, men ikke har taget den endelige beslutning. Jeg tror ikke, at man nødvendigvis er sikker på sin beslutning, før man har besluttet sig for at tage den. Og så må man finde ud af efterfølgende, om det var det rigtige at gøre. Men.. Inden du beslutter dig, så vil jeg anbefale dig at prøve at lave nogle refleksionsøvelser. 

Det ene er at du skal prøve at forestille dig dit liv om 10-20 år. Prøv virkelig at mærke efter, hvad du ønsker for et liv. Tit når vi tænker på sådan nogle ting, kommer der nogle burde-tanker indover og normer, man tænker, at man skal leve op til. Men prøv at glem det for en stund og bare mærk efter. Det kan være alt fra at du drømmer om at have et liv, hvor du har god forbindelse til naturen, hvor du har et arbejde du er glad for, hvor du sidder og ser familieprogrammer med børn om lørdagen osv. Tillad dig selv at tænke alt. Når du har tænkt over det, så prøv at evt at skrive det, så du bedre har et overblik over alle de tanker du har gjort dig, så du nemmere kan se, om det passer med det liv, du har nu, eller om du skal noget andet. Det er ikke nødvendigvis en nem øvelse, men hvis du tillader dig selv at mærke efter helt indeni og kun fokusere på dine behov, så tror jeg, at du har svaret på, hvad du skal gøre med dit forhold. 

Du kan også prøve at forestille dig to situationer: den ene situation hvor du fortæller din kæreste, at du ikke kan forholdet mere, og I er sammen. Hvordan har du det, når du tænker på det? Kan mærke skulderne letter lidt og du føles mere fri og lettet? Eller er det svært at se det for sig? Prøv så at forestil dig situationen, hvor du bliver med din kæreste, og I flytter og fortsætter jeres forhold. Hvad sker der så? Hvilke følelser dukker op? Igen handler det om virkelig at mærke, hvad din krop og tanker fortæller dig. Det er ikke noget vi nødvendigvis er gode til at mærke efter i en travl hverdag. Men det kan være med til at give dig det svar, som jeg tror allerede er indeni dig. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker om din situation til at træffe den rigtige og bedste beslutning for dig. Husk du fortjener det bedste og at være glad og lykkelig. Det er man ikke hver dag i et forhold, men man skal gerne være det de fleste dage. Så hvis du ikke er det, så tror jeg også at du har dit svar der. 

De bedste tanker, 
Laura