Bløder man anden gang?
Bløder man anden gang?
Hej
jeg er en pige som for to dage siden mistede min mødom.. det gjorde ret ondt og blødte forholdsvist meget men følte selv jeg slappede af.. det blødte kun i 20 minutters tid.
men bløder det så også næste gang jeg har sex?
Hej Anonym
Det er svært at sige, om du vil bløde næste gang. Nogle bløder første gang, og andre gør ikke. Der er også nogle der bløder anden gang, men de fleste gør ikke. At du blødte behøver egentlig ikke at have noget at gøre med at det var første gang. Når du siger at det gjorde ondt, kan det også have været fordi du ikke var helt våd nok? Man kan sagtens få en lille rift som bløder, hvis man ikke er helt våd nok, og det gør ondt når man har sex.
Så et langt forspil med masser af kys og berøring, lige der hvor du nyder det mest, er vigtigt. Så bliver du nemlig nemmere våd, og så er risikoen for at det gør ondt meget mindre.
Hvis du oplever at det bliver ved med at gøre ondt, og hvis det bliver ved med at bløde de næste gange du har sex, synes jeg du skal tage en snak med din læge.
Mange hilsner Maya