Jeg er meget bekymret

brevkassespørgsmål

Jeg er meget bekymret

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

Hej! Jeg er en dreng på 14, for en uge siden var jeg ude at cykle en tur og kørte forbi en del hestemarker hvor det stod heste. Da jeg kiggede på dem begyndte jeg pludselig at få seksuelle tanker omkring dyr og sex.

Siden da har jeg kigget på nettet og set at det hedder "zoofili" når man er sexuelt tiltrukket af dyr og i nogle tilfælde har sex med dem hvilket jeg har set er strengt forbudt. Så nu går jeg rundt og er urolig for om jeg har "zoofili" hvilket jeg IKKE har lyst til at have! Før alt dette havde jeg sexuelle tanker omkring mit eget køn men jeg har set at det er puberteten der leger med en. Og at mange andre også har det sådan. Nåh men tilbage til det med dyrene, jeg er heller ikke særlig glad for tiden fordi jeg er urolig for om jeg har "zoofili" og hvis det bliver konstateret at jeg har det, ved jeg ikke om jeg kan klare at leve med det. Jeg håber bare at det forsvinder om noget tid og at jeg vil blive gladere igen.

Jeg håber i kan hjælpe mig med at lægge det på hylden og komme videre.

Mvh. Mig

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå at du går rundt og ikke rigtig ved hvad du skal gøre med de tanker du har for tiden. Det er svært at være alene og ked af det, og når man er det, er det rigtig vigtigt at snakke med nogen om det. Lige præcis som du har gjort ved at skrive her i brevkassen.

Som du selv skriver, så er det helt almindeligt at man eksperimenterer som teenager, men også at man ikke altid kan styre sine tanker og fantasier. Man kan godt få fantasier man ikke forstår eller som man ikke har lyst til at gøre i virkeligheden - det er der ikke noget underligt ved. Det er bare vigtigt at huske på at fantasier er noget indeni hovedet og at de ikke er forkerte, det bliver de først hvis de bliver udført i virkeligheden. Det betyder altså at så længe du bare tænker på det her med dyr er det ok og at det først er hvis du begyndte at gøre noget, at det ville blive forkert. Men da du tænker så meget over og føler at det er forkert, er der ikke særlig stor risiko for at du gør det i virkeligheden. Det er nemlig dem der slet ikke synes det er forkert eller underligt, der kommer til at gøre det i virkeligeheden.

Jeg kan høre at det er rigtig svært for dig at have de her fantasier og at du synes at de er forkerte, men jeg synes at du skal prøve at give dig selv lov til at have tankerne. Når de kommer kan du sige til dig selv at de gerne må være der og så tror jeg at du vil opleve at de lige så stille forsvinder igen. Det er nemlig ofte sådan at hvis man ikke vil have nogle særlige tanker og kun tænker på at de skal forsvinde, så kan det godt være rigtig svært at lægge det fra sig igen og tankerne kan dukke mere op bare på grund af det.

Hvis tankerne bliver ved med at fylde og du fortsat er ked af det, synes jeg at du skal komme forbi vores chatrådgivning. Her kan du snakke med voksne, anonyme rådgivere og de kan prøve at rådgive og hjælpe dig til at bliver glad igen. 

Jeg håber du kunne bruge mit svar, 

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program