Inden du selv stiller et spørgsmål
Bøjle??
Bøjle??
Hejsa cyberhus jeg vil vildt gerne have bøjle på. Jeg fik af vide at jeg ikke skulle have bøjle på for ca et år siden men her for omkring et halvt år siden sagde min skoles tandlæge at de ville finde en tid til mig hos en bøjle tandlæge. Det er ikke sket endnu og er ved at blive ret så utolmodig. Jeg har overbid og det bliver større og større når jeg bider sammen er det kun den ene side der rører hinanden altså det er kun højre hjørnetænder der rør højre hjørnetænder nederst. Hvor lang tid tager det at få af vide om jeg skal have bøjle p
Hej Daysha
Tak for dit spørgsmål. Det er meget svært at svare på. Du kan være uheldig og bo i en kommune, hvor der er venteliste på konsultation og behandling hos bøjletandlægen.
Der er sådan set kun een måde at finde ud af det på, nemlig ved at booke en tid til en samtale med bøjletandlægen. Det kan være en god ide, hvis du beder een af dine forældre om at gøre det. Nogen gange kommer man lettere igennem, hvis det er en voksen, der ringer. Din almindelige tandklinik kan finde telefonnummeret til bøjletandlægeklinikken.
Jeg kan forstå, at du rigtig gerne vil have rettet dine tænder. Og jeg tror dig, når du fortæller, at dit overbid bliver større. Hvis man har overbid, vil det nemlig blive større indtil man er færdig med at vokse, og det er du jo ikke endnu.
Bøjletandlægerne vurderer din tandstilling og giver dig kun et tilbud om at få rettet tænder, hvis du kan tage skade af din tandstilling som voksen. Det er altså ikke sikkert, at du skal have bøjle selv om du har et overbid. Bøjletandlægen bør forklare jer hvorfor du kan få behandling - eller hvorfor du ikke kan få behandling. Og hvis du ikke kan, så kan du bede dem forklare, hvordan du kan få gjort det et andet sted.
Der er nogle andre ting, der også betyder noget for bøjletandlægerne. Det er vigtigt, at du kan forklare, hvad det er der generer dig ved din tandstiliing. Og det betyder meget, om tandlægerne kan se i din journal, om du plejer at passe dine tandlægetider og om du plejer at børste dine tænder helt rene. Så jeg vil anbefale dig at møde op med fuldstændig renbørstede tænder, når du skal ses af bøjletandlægen. Det betyder også noget for bøjletandlægerne, om dine forældre er med til samtalen og om dine forældre er interesserede og om dine forældre siger, at de vil hjælpe dig. For der kan være meget bøvl med en togskinnebehandling. Du skal være indstillet på at det sagtens kan tage 2 år at få rettet tænderne. Og 2 år med efterbøjler.
Men hvis både du og dine forældre er indstillede på at du skal have rettet tænder,så tænker jeg at det er en rigtig god ide at vise bøjletandlægerne, at I er interesserede. Og det gør I ved at booke en samtale med bøjletandlægen.
Held og lykke med at komme igang.
Niels, tandlæge