Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Bøjle

brevkassespørgsmål

Bøjle

brevkassespørgsmål af
Anna
19 år
Oprettet 1 år 2 måneder siden

Hej. Eftersom jeg har boet i udlandet siden jeg var 12 år har jeg ikke været til tandlæge i årevis. Jeg flyttede til Danmark for Ca 1 år siden og blev ved med at blive udskudt med min tandlægetid. Sagen er så at jeg har meget skæve tænder. Faktisk så skæve at det altid skraber bagved på mine læber. Jeg har så været til tandlæge i dag for første gang og spurgte om der var mulighed for jeg kunne få bøjle på for at rette op på mine tænder men jeg fik et nej. Lægen sagde at jeg skulle senest have spurgt da jeg var 16-17 år og jeg er 19 år nu. Mit spørgsmål er så om det kan være rigtigt? Især når de påvirker mig så meget til hverdag

Svar: 

Kære Anna,

Tak for dit spørgsmål. Og godt at du endelig kom til tandlægen. 

I Danmark har Sundhedsstyrrelsen lavet nogle retningslinjer for, hvornår man kan få tilbudt tandreguleringen/bøjle gennem det offentlige. Men selvom ens tandstillingsfejl falder inde for retningslinjerne, så kræver det at man rettidig ses af en specialtandlæge (bøjletandlæge) således, at behandlingen kan udføres rettidig i forhold til vækst m.m.  Og din tandlæge har ret i, at det allersenest skulle have været i 16års alderen.

Så I og med, at du har været bosiddene i udlandet fra du var 12år til omkring 18år, så opfylder du ikke det ovenstående krav og derfor kan du ikke gennem det offentlige få tilbudt gratis tandreguleringen selvom din tandstilling måske falder inden for retningslinjerne.
Gennemsnitsalderen for opstart af tandregulering er normalt omkring 10-12år, dog afhængig af hvilken type bøjle, hvilken type tandstillingsafvigelse samt indivuelle forhold såsom tandskifte, vækst og pubertet.  

Nu beskriver du at dine tænder er så skæve, at de skraber mod dine læber. Men jeg kan udfra beskrivelsen ikke vurdere om du har andre tandstillingsfejl og hvor skæve dine tænder egentlig er. 
Det er altid muligt selv at betale for tandregulering (bøjle), du skal blot opsøge en privat specialtandlæge. Så hvis du er meget ked af dine tænder, så vil jeg anbefale dig denne løsning. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar. 

Med venlig hilsen 
Mia, tandlægen

Mias billede
Mia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program