Autoritetsfølelse for mænd

brevkassespørgsmål

Autoritetsfølelse for mænd

brevkassespørgsmål af
Mille
21 år
Oprettet 8 måneder 3 uger siden

Hej brevkasse Jeg skriver fordi jeg har et problem jeg synes er mega pinligt og ikke ved hvor jeg ellers skal spørge henne Det er fordi jeg i lang tid har haft en meget stærk autoritetsfølelse når det kommer til mænd. Jeg ved ikke om det kommer af at jeg ikke rigtig har en stabil far-figur i mit liv. Gennem hele mit liv har jeg haft markant flere venner end veninder, men mest på baggrund af fælles hobbyer (fx gaming og warhammer). Et eksempel er fx på gym når vi havde en mandlig lære at så ville jeg fx gøre ekstra meget ud af mit skolearbejde. Jeg er hverken romantisk eller sexuelt interesseret i nogen af dem overhovedet, men alligevel er det som om jeg har et behov for at de synes jeg er en fantastisk studerende. Jeg har ret lavt selvværd og det booster bare behovet endnu mere Nogle gange får jeg samme følelse over for mine venner og jeg føler mig virkelig creepy pga det Jeg har en sød kæreste og ham får jeg også samme autoritetsfølelse med nogen gange. Typisk kommer følelsen dog når det er mænd der er 10+ år ældre end mig. En sjælden gang imellem er det også kvinder. Det er som om jeg nærmest ser dem som en slags forælder. Hvordan stopper jeg med det? For lige pt gør det jeg føler mig ret klam

Svar: 

Hej med dig

Du har taget et modigt skridt, ved at sende det her brev til os. Det er ikke nemt at sætte ord på noget, man er udfordret af. Og som man gerne vil lave om på. Dét er der ikke mange, der tør. Mange af os prøver måske i stedet at pakke det lidt væk og lade nær med at tænke på det. Men du kan gøre noget godt for dig selv ved at være ærlig og sætte  ord på. 

Jeg kan høre på dit brev, at du er ret udfordret af at du har det sådan med mænd og anerkendelse. Du skriver at du har lavt selvværd og at du mangler en stabil far-figur i dit liv. Og her tænker jeg umiddelbart, du det lyder naturligt, at det kan påvirke dit liv. Og det kan tænkes at det også kan være derfor, du har behov for anerkendelse, mest af andre mænd. Du har jo et form for ‘hul’ i de nære relationer, fordi du ikke har haft en stabil far-figur. Der er mange, der har prøvet at vokse op uden en far-figur. På den ene eller den anden måde. Og som kan genkende sig selv i det, du skriver. Så du er ikke alene. Hvordan det påvirker, kan se meget forskellig ud. 

Det her er noget, som lyder til at påvirke dig meget negativt og derfor vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en terapeut eller psykolog. Jeg forestiller mig at samtaler kan gøre noget godt for dig, og her kan du også få råd til, hvordan du kan få skabt et andet behov indeni dig. Og få skruet ned for det behov for anerkendelse fra bestemte typer. Måske kan du også arbejde med selvværdet og med at få en mere positiv følelse af, hvem du er. Alle, som har prøvet at have langt selvværd kan mærke, hvor ondt de negative tanker kan gøre i hjertet. Men det er noget, der kan arbejdes med. 

Jeg håber for dig, at du kommer igennem det hele på en god og sund måde, som passer lige præcis til dig. 

Knus fra

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program