Mangler nogle at snakke med
Mangler nogle at snakke med
Hej, jeg er en pige på 15 år og jeg ved faktisk ikke helt hvad der er galt. Jeg oplever ofte at jeg bliver ked af det og kan ikke forklare hvorfor. Jeg er ret ensom og har slet ikke nogen at tale med, på samme tid er jeg ikke god til at stole på andre . Jeg går meget for mig selv og tænker meget. Jeg føler mig forkert og anderledes på flere måder. Jeg har svært ved at være med socialt. Jeg føler altid at jeg gør noget forkert eller siger noget pinligt. Jeg har ingen tætte venner så jeg ses heller ikke med nogen ud over skole. Da jeg er 15 år er jeg også ved at begynde at spekulere lidt omkring mine romantiske interesser og har fundet ud af at jeg ikke rigtigt har nogle. Alle de andre piger har op til flere crushes på flotte drenge eller kendte personer, men selv har jeg ingen. Kun nogle enkelte fra bøger og det får mig til at føle mig endnu mere mærkelige da det i de få tilfælde er tegneserier (Manga eller Anime). Det gør det heller ikke bedre at det er 2 drenge der er homoseksuelle. Det er det tætteste jeg har været på et crush og det virker helt urealistisk. Jeg har forsøgt at snakke med en veninde, men jeg stoler ikke rigtigt på hende mere efter en episode hvor hun brød min tillid totalt. Hun lytter heller ikke rigtigt, kan bedst lide at høre hende selv tale. Min mor og far vil selvfølgelig gerne hjælpe mig, men jeg har to yngre søskende som de også skal tage sig af, og med en hund og 2 meget krævende leder stillinger har de ikke rigtig tid til at bruge unødvendig tid på at jeg tager mig sammen, og starter den samtale jeg har tænkt igennem mindst 3 gange. Jeg føler at jeg har brug for at snakke med nogen mere end nogensiden før, begge mine forældre har tilbudt psykolog hjælp, men jeg synes ærligtalt at det lyder lidt skræmmende. Jeg ved jo godt at der er andre der har mere brug for det end mig, og jeg har svært ved at sætte ord på alle mine tanker og følelser så jeg er bange for at jeg bare vil spilde både min og psykologens tid. sammen tiddig ved jeg ikke hvem jeg skal gå til. Hilsen en meget usikker pige.
Kære søde og seje du.
Først og fremmest tak fordi du delte det her med os her i brevkassen. Det kræver meget mod og styrke at sætte ord på sådan nogle tanker og følelser. Jeg virkelig fornemme på dit brev, at du går rundt med rigtig meget indeni: ensomhed, usikkerhed, følelsen af at være anderledes, og du stadig længes efter nogen at tale med, men ikke rigtig ved, hvem det kunne være.
For at gøre mit svar mere overskueligt og mere læsevenligt, vil jeg dele mine råd op i mindre afsnit:
Lad os starte med dine følelser:
Jeg vil ligge ud med at sige det er helt normalt at føle sig anderledes i teenageårene, forkert eller udenfor. Mange føler tit, at alle andre har styr på tingene, men i virkeligheden er der rigtig mange, der tumler med præcis samme tanker. Det kan måske være svært at forstille sig, og siger ikke dette for at neglisere dine følelser om ensomhed, men bare så du ved, at du hverken er mærkelig eller forkert og mange faktisk kan relatere til dine følelser.
At du ikke har “crushes” på samme måde som dine veninder, betyder ikke, at der er noget galt med dig. Nogle oplever romantiske eller seksuelle følelser senere end andre, og nogle oplever dem slet ikke. Det handler typisk om timing, personlighed og kemi, men uanset hvad er det helt okay du ikke har nogle crushes.
At du kan blive ked af det uden at vide hvorfor, kan måske hænge sammen med den ensomhed, usikkerhed, som du føler, måske føler du dig også stresset, ignoreret eller overhørt? Det kan være mange ting.
At tage snakken med andre:
Jeg forstår 100 %, at du synes en psykolog kan lyde skræmmende. Mange tænker, “jeg fylder bare,” eller “jeg spilder deres tid, andre er mere vigtige end mig”, men en psykolog er netop en som skal lytte til dig uanset størrelsen på problemet, og tage dig alvorligt selvom du måske tænker det “bare” handler om ensomhed. Syntes stadig du kan overveje en psykolog, det kan være rart at have en mere neutral person at dele sine tanker med.
Det kan faktisk være en stor lettelse at tale med en, som ikke dømmer en og som kan hjælpe en med at sortere i tankerne. Og du behøver ikke have det værre end alle andre for at få lov til at få hjælp. Dine følelser er ligeså vigtige som alle andre, og ligeså valide, husk dette.
Hvad kunne du ellers gøre?
Noget andet som du også kan overveje er at skrive dine tanker ned i en dagbog. Det kan for nogen gøre det lettere at forklare, hvordan og hvorfor du har det som du har det. Evt hvis du vælger at tage til psykolog kan du tage din dagbog med, læse op, så psykologen kan få mere indblik i dine tanker og hjælpe mere. Jeg ved det måske kan lyde meget overskridende at skulle gøre dette, men husk psykologen har tavshedsblik og må ikke dømme dig.
Husk også at du ikke behøver dele alt på en gang. Du kan starte småt, du kan fx sige “jeg føler mig tit forkert” eller “jeg savner nogen på min egen alder at tale med”. Psykologer er ofte van til folk, der har svært ved at sætte ord på deres følelser. Sig lidt ad gangen også kan de ofte hjælpe dig på vej til det dybere problem.
Snakken med forældrene:
Du kan også overveje at give dine forældre en lille seddel eller en sms-besked, hvis det er svært at tage samtalen om psykologen højt. Det kan være en god måde at tage hul på snakken.
Jeg vil liste et eksemple på en besked du kan skrive/sige til dine forældre, hvis du ikke selv ved hvor du skal starte:
“Hej mor og far. Jeg går tit rundt og føler mig ked af det og ensom. Det er svært at snakke med andre om, men jeg tror gerne vil give psykologen et skud. Jeg er nervøs for at tage fat i det, så derfor skriver jeg denne besked til jer”
Husk formulering ikke skal være perfekt. Det vigtigste er blot at vi får taget snakken, så kan i tage resten løbende.
Du skal bestemt ikke gå alene med dine tanker og følelser. Husk på, at det er helt okay, at du føler dig usikker, anderledes og ensom, men du fortjener ligeså meget støtte og nogen at tale med. Husk på du allerede viser du er stærk ved at tage første skride ved at skrive her i brevkassen til os.
Håber mit lange skriv kan hjælpe dig lidt på vej, og jeg vil ønske dig al held og lykke og sende en masse god energi i din retning.
Med venlig hilsen Kylie.