Lovgivning på nettet – hvad skal du vide?

blogindlæg

Lovgivning på nettet – hvad skal du vide?

Skrevet af
Netliv
Oprettet 6 måneder 3 uger siden

I Netlivs brevkassen får vi en gang imellem spørgsmål, der handler om, hvad man må og ikke må rent juridisk på nettet. Når vi er ude og besøge skoleklasser er det også et emne, som fylder en del. Derfor har vi samlet en række af de love, som er vigtige at kende til, når man bruger nettet. Det er dog vigtigt at sige, at alle love, vi har i samfundet gælder også, når vi går på nettet. Men det bliver ofte lidt mere uigennemskueligt, fordi alt går så hurtigt online, og derudover er der flere tusinder af love, så det er stort set umuligt at kende til dem alle. Men her kommer en lille gennemgang af nogle af de love, vi mener er gode for jer at kende til – og vi skal nok prøve at beskrive det så spændende, som man nu kan med lovtekster :)

Brevhemmelighed, Straffeloven §263

Ordet brevhemmlighed lyder ret mærkeligt og måske lidt gammeldags (det er også fra en ældre tid), men loven er stadig meget relevant i dag. Det handler nemlig om retten til privatliv i dine samtaler og beskeder. I loven står der, at man ikke uberettiget må skaffe sig adgang til andres private kontier, breve, telefonsamtaler mv. Så det vil altså sige, at det er ulovligt at stjæle eller få adgang til andres adgangskoder og læse deres mails, samtaler på sociale medier, sms’er mv, ligesom det også er ulovligt hemmeligt at aflytte eller optage samtaler og telefonsamtaler, som man ikke selv deltager i.  

Eksempel: Du låner din kærestes computer, og ser, at han har glemt at logge ud af sin Facebookprofil. Du bliver lidt nysgerrig og kigger på, hvem han har skrevet med og hvad de har skrevet om. Det virker måske meget uskyldigt, når det er din kæreste, men det er faktisk ulovligt.

Straffen kan være bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Hvis det drejer sig om et fysisk brev, man har åbnet, kan straffen være bøde eller fængsel i op til 6 måneder. 

Brug af andres musik, Opretshavsloven

Hvis man gerne vil bruge et stykke musik offentligt til fx en video man laver i skolen, som skal præsenteres eller hvis man har en hjemmeside, og man gerne vil lægge baggrundsmusik til, så skal man være sikker på, at man ikke bruger musikken ulovligt. Det er nemlig sådan, at alle originale musikværker (bl.a. lyden, teksten og noderne) ejes af ophavsmanden fx musikeren eller producenten. Så hvis man vil bruge musikstykket, kræver det at man får tilladelse af ejermanden. Det er måske lidt uoverskueligt, hvis man gerne vil bruge et nummer af Lucas Graham, for hvordan får man lige kontakt til ham? Heldigvis er det som regel udgivet musik, man oftest vil bruge, og her er det dem, der hedder KODA, som man skal kontakte, da det er dem, som styrer rettighederne for musikerne og pladeselskabet.

Hvis du dog blot skal bruge ganske lidt fra et musiknummer, så må du gerne bruge det uden at kontakte KODA. Men du skal stadig angive, hvor musiknummeret er fra og hvem kunstneren er på din præsentation, hjemmeside osv.

Det er lidt mere komplekst end det her, men overordnet set skal man huske på, at man ikke må bruge andres materialer uden tilladelse.  

Kopiering af tekst og billeder, Ophavsretsloven  

I forlængelse af at man ikke må bruge andres musik, så må man heller ikke kopiere andres tekster eller billeder til offentligt brug uden tilladelse. Og med tekster menes alt fra en historie, en har skrevet, til et indlæg i en debat eller brevkasse, til en artikel i avisen. Du må gerne kopiere til eget brug, men ikke til fx en skoleopgave, eller hvis det lægges ud på nettet. Du må dog gerne bruge et kort citat på fx 2 linjer, du skal bare skrive, hvor det er fra, ligesom du max må bruge 10 % af andres tekst. Hvis du vil bruge mere, skal du have tilladelse af den, der har skrevet det. Hvis du vil bruge et billede, skal du have tilladelse. Så husk altid at indstille din google søgning på billeder til, at de må anvendes, eller find dine billeder på sider som Pixabay.com, Unsplash.com eller Pexels.com, som har gratis billeder til fri afbenyttelse.

Eksempel: Du finder ud af, at din klassekammerat har kopieret hele din danskstil, hvilket er ulovligt at gøre. Så har du faktisk lov til at sende vedkommende en faktura for teksten, da du ejer teksten (selvom du måske ikke har et copyright symbol på din tekst). Hvis man beholder ens tekst i dets originale Word eller Google dokument, kan man bevise, at man oprettede dokumentet og teksten. Men den nemmeste (og bedste) løsning er nok at bede vedkommende om at slette det igen.

Æreskrænkelse, Straffeloven §267

Man må ikke krænke andres ære. Og hvad betyder så det? Jo, det betyder, at man kan krænke andres ære ved fx:

·         At tage pinlige billeder af andre i private sammenhænge, og lægge dem ud på nettet.

·         At udtale sig krænkende om en person, fx ved at dele en pinlig hemmelighed om personen eller sprede onde rygter.

·         At skaffe sig adgang til en andens private oplysninger og videregive dem til andre.

Alle de her eksempler bliver også set i forskellige tilfælde af mobning, og derfor er balancen mellem æreskrænkelse og mobning meget fin.

Straffen for æreskrænkelse er bøde eller fængsel i op til 1 år

Trusler, Straffeloven §266

Man må ikke true andre mennesker. Men når man ikke kan se hinanden, og man kun har skriftsproget, kan det være svært at vide, hvornår noget er en reel trussel. Hvis der fx er en, der skriver til en anden ”Jeg smadrer dig”, så er det en trussel, men det er svært at vide, om vedkommende mener det alvorligt. Det afgørende er derfor, om den, der modtager truslen kan mærke en frygt for eget eller andres liv, sit helbred eller vedkommende får det meget dårligt over det. Hvis det er tilfældet, så anses det som en trussel – uanset om personen, der har sendt truslen, har ment det alvorligt eller ej. Derfor skal man altid tænke over, om det man skriver til andre i sjov kan misforstås. Der er set eksempler på unge, der – ifølge dem selv – for sjov har skrevet, at de vil bombe en skole, og er blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af netop denne paragraf.

Man kan altid anmelde en trussel til politiet, hvis man oplever at få det som beskrevet i ovenstående, og herefter vil de og en domstol afgøre, om der er tale om en alvorlig trussel, og om det er strafbart. Potentielt set kan man blive straffet med bøde eller fængsel i op til 2 år.

Deling af billeder, Persondataloven; situations- og portrætbilleder

Som udgangspunkt skal du ALTID have samtykke, når du deler et billede af andre. Men der er dog undtagelser, og derfor skelner man mellem situations- og portrætbilleder.

Situationsbilleder

  • Situationsbilleder er billeder, hvor en aktivitet eller situation er det egentlige formål med billedet. Det kan fx være til en koncert, en fodboldkamp eller mennesker på en gågade. Her skal man ikke have samtykke af personerne på billedet for at dele det, men det er dog vigtigt, at personerne på billedet ikke føler sig udstillet, udnyttet eller krænket. Fx hvis man tager et billede af en fodboldkamp og ser, at en person centralt i billedet piller næse, så kan det godt være, at den person vil føle sig udstillet, hvis billedet bliver delt, og der vil det være en god idé at sikre sig samtykke inden man deler.

Portrætbilleder

  • Portrætbilleder er billeder, hvor formålet er afbilde en eller flere bestemte personer. Det handler altså ikke om situationen, men om personen(erne) på billedet. Her skal man altid have samtykke. Hvis personen er under 15 år, skal forældrene give samtykke til billedet.

Lovgivning om deling af krænkende billeder

Hvis du deler en anden persons intime billeder eller video uden tilladelse, så vil du kunne blive straffet for blufærdighedskrænkelse (straffeloven §232) og straffelovens §264 D, som handler om, at man ikke må videregive billeder eller beskeder, der handler om en andens private forhold, eller billeder af den pågældende person, som anses som private. 

Er personen på billedet, man deler, under 18 år, er vedkommende juridisk set stadig et barn, og dermed kan det betegnes som børnepornografi, hvis der er fokus på kønsdele eller seksuel akt. Du må heller ikke dele et nøgenbillede af dig selv uden at have fået lov til at sende det til personen, da det kan betegnes som blotteri, og dermed blufærdighedskrænkelse. Det er også først, når du er fyldt 15 år, at du kan samtykke til at dele et nøgenbillede af sig selv. 

Vi har tidligere skrevet et indlæg om alt du skal vide om ofte stillede spørgsmål i forhold til deling af krænkende billeder og videoer. Det indlæg finder du her.

Er der andet, du er i tvivl om, når det kommer til lovgivning på nettet, eller er der noget, du undrer dig over? Så er du altid velkommen til at kommentere, eller stille et spørgsmål i Netlivsbrevkassen. 

Masser af cyberkram Netlivsbloggen

 

 

Kommentarer

Tak meget nyttigt!

35

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program