Skuespiller aspiranter - gode råd og vejledning. :)

blogindlæg

Skuespiller aspiranter - gode råd og vejledning. :)

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 6 år 10 måneder siden

Der var en i går, der spurgte mig, om jeg kunne give nogle råd og sådan nogle ting, hvorpå jeg tænkte, at jeg hellere ville lave en hel blog om det i stedet. :) Fordi der er jo mange flere end bare lille mig, der vil være skuespiller. :)

Altså nu er jeg jo selv 1 års elev på en Teaterskole, hvilket jeg selv er meget glad for. :)

Det der med at blive skuespiller, det kræver jo meget af en selv. Man behøver ikke nødvendigvis at få privat undervisning, før man søger ind, men hvis man vælger det, jamen - så er det jo sådan, det er. :)

Selv fik jeg privat undervisning af skuespilleren Anders Bircow, en meget flink og sød mand. Der er ingen skuespillere, der underviser ens, og det er ikke alle, der underviser. Anders underviste både ved at fx varme stemmen lidt op ved at sige forskellige lyde, og så prøvede han ligesom at få mig til at flytte på nogle ting eller gøre nogle ting, imens jeg simpelthen sagde min tekst.

Lige såvel som han forsøgte at få mig til at komme med forskellige følelser på forskellige ord bare ved at sige ordet. Noget der er rigtig svært, syns jeg selv i hvert fald, det er at græde og grine på kommando. Det er nemt nok at spille glad og forelsket, men lige græde og grine, det er skide svært.

Noget jeg kan anbefale er, at man simpelthen finder en Produktionsskole eller Højskole, hvor de underviser i Teater. Man kan også vælge ungdomsskolen, som jo altid foregår efter skoletid en gang om ugen.

Selv har jeg jo gået på Produktionsskole i 2 år, hvor jeg kun brugte tid på Teater, og man tjente jo også penge på at være der. Man producerer forestillinger og øver skuespiller øvelser/teknikker.

Men man skal så også tage højde for, at det niveau der er sådan et sted er jo aldrig ligeså højt som på en Teaterskole, men det kan sagtens være ligeså hårdt.

Dengang jeg gik på Produktionsskole, hvilket ikke er så lang tid siden, nogle måneder siden, men der var der en del, der meget havde det med ikke at forstå, hvorfor man gjorde mange af de ting eller hvorfor vi ikke bare kunne det og det og sagde tit nej i stedet for at sige ja.

Man kommer ingen vegne ved at sige nej, hvis man siger ja, så er det også langt sjovere.

Fx var der mange, der gerne ville lave musical, men det kræver både, at man kan synge, danse og spille skuespil samtidig. Så det er ikke noget, der bliver til noget, heller ikke selvom man så plager om det. Det hjælper intet.

Så er der sådan en øvelse som fx retning i rum, man behøver ikke forstå det, man skal bare gøre det. Det hører med til skuespillet. Hvis man ikke kan fokusere på retningen i en rolle eller arbejder med de andre eller lytter til de andre, så er det meget svært at samarbejde. Så kommer der ikke så meget godt ud af det.

Det hjælper jo intet, hvis en skuespiller fx kigger hen på et punkt, men selve kroppen gør en masse andet. Så skal det jo være fordi, at man laver sjov og fx måske spiller fuld. Men ellers er det bare at have hele kroppen med i det, man gør.

Det handler også om at bruge forskellige tempoer. Der er slow, almindelig gang og løb. Almindelig gang er ikke noget med at være slasken, man går med fuld gas og med en god retning og fokus. Man skal også huske at få nogle stop og frys med ind imellem. Stop er, når man bare står stille i lidt tid uden at gå i stå. Frys er, når man fryser i den stilling, man er i. Man skal ikke lave nogen tilfældig, den kommer automatisk, når man fryser.

Det er faktisk noget, man selv kan øve fx derhjemme eller et andet sted. Det er jo helt op til en selv.

Skuespil er jo også meget fysisk krævende, da det jo kræver, at man er godt motioneret. Fordi hvis man ta'r sådan noget som Cirkusrevyen, de skifter kostumer på nul komma fem, det er virkelig noget, der skal gå hurtigt. Derfor er det også godt at være motioneret.

En skuespiller har kun sin krop og stemme, men det er vigtigt at passe på begge dele. Det er godt, hvis man kan dyrke noget motion. Både noget der styrker balancen, men også noget der styrker selve kroppen og bevidstheden om den.

En skuespiller skulle gerne kunne bevæge sig på en scene. Der er så det lille minus, at når man kommer op i årene, lad os sige omkring 40-60'erne, så er der mange ting en krop ikke længere kan. Derfor skal man jo nyde, at man kan, når man er ung.

Men fx lad os tage Linie 3 deres show i 2001, hvor de dansede step. De kan fx ikke alle de ting stepmæssig, som de kunne, da de var unge. Så de er jo nødt til at gøre det på en lidt anden måde. Man finder altid en form for løsning for kroppen. Men der er det også vigtigt, at man ikke sætter for store krav til sig selv. Men selvom man måske ikke lige kan, som de rigtige stepdansere, så viser man bare, at man er "dårlig" med vilje. Altså selvf ikke "dårlig" på den måde, men man viser det ligesom bare på en måde med vilje.

En skuespiller skal kunne give sig selv 100%, og det kan være svært. Især de dage hvor man ikke er på toppen. Men noget man fx kan øve på er, at man siger, nu vil jeg lige give 10% af mig selv, så rykker jeg det mere op og mere op lige indtil, man når 100%. Det kan jo være, man fx vælger at øve nogle tekster, man selv skriver foran et kamera og så kigger man på sig selv og fornemmer og mærker efter, hvor mange procent man giver. Det kan være en god øvelse.

Men det der med at blive skuespiller, man tjener jo ikke 100 millioner kroner på det, det er virkelig et job, hvor man skal have så mange jobs som muligt nærmest. Man skal blive skuespiller, fordi man ikke kan lade være. Man skal brænde nok for det for at sige det sådan.

Selv har jeg jo nærmest altid villet være skuespiller, men det gik først rigtigt op for mig, hvor meget jeg brændte for det, første gang jeg fik afslag fra Statens Teaterskole.

Det er altid en god ting, hvis man lige mærker ordentlig efter, om det virkelig er noget, man vil. Brænder man nok for det.

Men samtidig kan man sige, at det der med talent er jo noget mærkeligt noget. Anders Bircow sagde til mig, at man egentlig selv bestemmer, om man vil ind på Teaterskolen. Juryen vælger i princippet bare dem, de ser har noget talent i sig. MEN det kan godt være, at de ser talentet, men os som publikum - det er altså ikke altid sikkert, at vi syns, at personerne har noget talent. Så det er noget mærkeligt noget. Det handler jo egentlig lidt om at være heldig.

Nogen gange kan det også være godt at prøve at tage til castinger eller være statist i film og på teatre. Men mange gange kræver det jo kontakter. Man kender nogen, som kender nogen, som har et billede af Torden Skjold. Som man siger.

Man behøver jo heller ikke at have spillet teater, før man kommer på Teaterskole, men det er jo sådan lidt lala, kan man sige. For jeg tror størstedelen er typisk nok nogen, der har spillet teater før.

Men det er altid en god ting, hvis man mærker rigtig godt efter, om det virkelig er det, man vil. Eller om du heller vil noget andet. For det handler jo om at brænde nok for det.

Jeg blev engang spurgt af en pige, om jeg kunne give hende noget privat undervisning i skuespil. Altså man kan sige, jeg kunne sagtens give undervisning, meeeeen det ville nok ikke blive ligeså godt, som hvis man valgte en skuespiller, du betaler flere 100 kroner til eller en Højskole eller Produktionsskole.

Altså jeg er personligt god til at give råd, men også til at komme med idéer og kan da også sagtens give undervisning, men altså jeg svarede ikke pigen i sin tid, fordi jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle svare tilbage. Men jeg kan sagtens lære andre det, som jeg selv har lært. Det kunne jeg sagtens. :)

Men noget jeg også lige kan give et lille råd til. Før du søger ind på en Teaterskole, så længe før vælger du nogle tekster, du læser både, hvad der skal ske til 1, 2 og 3 prøven og finder det, du skal bruge til alle 3 prøver, så du har det parat og kan øve det i det tilfælde, at du kom videre til næste og næste prøve igen. Det er godt at være forberedt. Man skulle helst også kunne sine tekster 100%, og man kan blive bedt om at forsøge at improvisere hen over teksten. Rekvisitter har de, og man bruger det, de har. Ikke noget med at man ta'r det med hjemme fra. Man skal heller ikke komme udklædt, man kommer i det tøj, man kan røre sig i og føler sig tilpas i.

Tekst mæssig når det handler om at finde det, så lad være med at vælge noget, du måske aldrig ville få rollen i. Noget jeg ikke kan anbefale at vise noget fra er Hamlet. Lad være med at tage noget som ikke er jeres niveau.

Sørg for at finde en tekst, hvor at den person der faktisk skal sige mest er dig selv og ikke stikordsgiveren. Du kan vælge imellem en monolog og en dialog.

Så spørg nogen sikkert, hvad er det, og hvad er forskellen. En dialog er når to mennesker kommunikerer. Hvorpå en monolog er en form for dialog med sig selv. Altså man er den eneste, der siger noget hele vejen igennem.

Gå på biblioteket og find nogle tekster, eller søg på dem ved hjælp af nettet og reserver dem der. Find forskellige former for materialer, der handler om skuespil i sig selv.

Det er de råd, jeg kan give. :) Jeg håber, at de kan hjælpe jer, der nu engang også ønsker at blive skuespiller. Men husk, man bliver ikke ligefrem millionær af det! Gør det, fordi I brænder for det, og ikke for at blive millionærer! For det skuffer mest jer selv. :)

Kommentarer

 har du forslag til at grine på kommando? :)

374

 Ja, altså den gode metode er, at man kommer med et falsk grin. Lad som om, at du griner, for nogen gange fører det til et rigtigt grin. Man kan også prøve at tænke på noget sjovt. En sjov oplevelse, en vittighed eller hvad man nu syns er rigtig sjovt. :)

326

Du skal bare tænke på noget sjovt som engang er sket, og lad måske som om du står i situation, det hjælper mig.

557

Hej jeg hedder Alexander jeg har svært ved det med at grine og græde som du skriver. Og det gør det ikke bedre af at jeg bliver lidt bange på en scene fordi nogle går og driller fx tager håbet med at sige jeg er dårlig eller jeg er for grim p.g.a de flotte har størst chance. Jeg elsker det det er det sejeste og så er det en meget flot titel jeg er også en af de der jim carrey typer fordi ansigter har altid været mit speciale. kun to spørgsmål har jeg tror du der er chancer hos mig fordi jeg er god til at klatre elsker det har gummi-face og teatret er det fedeste. det næste spørgsmål er det meget svært fordi jeg har hørt mindst 1 million gange du kommer aldrig ind så jeg er ved at miste håbet helt.

v.h Alexander

383

Hej Alex. Jeg skal selv til at spille teater, på mor 8.år.Folk siger også tit 'du er for kedelig til at være skuespiller' eller et eller andet. Men Alex, tænk over hvorfor de skal styre dit liv? Jeg kender selv følelsen af VIRKELIG at elske og brænde for teater, og når jeg er på mit teater, kan jeg være 100% mig selv, i forhold til når jeg er i skole. Og de der siger sådan om dig, ved de overhoved hvad skuespil indebære? Mange kan ikke se, hvor meget arbejde, og og seriøsitet der skal i det.

Hvis du elsker teater, og føler dig tilpas i skuespil, så go for it!

363

Det er svært at komme ind, men det er ikke nemt uanset hvem det er. Man skal virkelig være heldig.

Men det handler ikke om, at man har gummi-ansigt, om man kan klatre, osv. Det handler om, om man har et talent. Jeg har aldrig set dig lave noget. Men jeg vil sige, du skal ikke give op fordi nogen siger noget til dig. Du skal prøve dig frem, du skal gøre dine forsøg. Tænk på sådan en som Paprika Steen, hun kom først ind efter sit 13. forsøg. Hun gav ikke op, hun blev ved og ved og ved. Det samme vil jeg sige til dig. Forsøg igen og igen og igen. Men ja, det er svært at komme ind.

351

Hej Camilla.
Nu kender jeg dig ikke, men nu har jeg læst det hele igennem på din blog, og jeg synes det lyder rigtig klogt, og som om du allerede har været en masse spænnende oplevelser igennem. Jeg er meget ivrig efter at få min drøm opfyldt. Det har jeg villet længe, men det er især gået op for mig nu, hvor jeg skal til at starte på gymnasium. Det vil jo egentlig sige tre år jeg bruger hvor jeg dykker hovedet ned i bøger og skubber min store drøm til side. igen igen.
Det jo ikke det jeg vil. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg har prøvet lidt af hvert i mit liv. Min drøm om at blive en vaske ægte filmskuespiller har stået på siden min fødsel tror jeg ;) Jeg har altid holdt af at få mine venner og dem omkring mig til at grine, og de mærkeligste grimasser kan jeg også. I sjette klasse kom jeg på en filmlejrskole med min klasse, det var station next vi lavede en kortfilm for. Det var en skøn uge hvor jeg lærte meget om at holde masken og om diverse ting. Jeg besluttede mig for at tage min tiende klasse på en efterskole hvor der både var teater og dans som jeg især holder meget af. Det er en af de hidtil bedste valg, som jeg ikke har fortrudt. I løbet af mit efterskole år har jeg haft talerolle i en musical, været til danse konkurence, opvisninger, shows, teaterforestilling, og en masse andet. Jeg nyder livet og føler mig lykkelig når jeg laver noget, som har noget med skuespil og dans at gøre. Jeg skylder mig selv at blive ved med at kæmpe til det sidste. Jeg kan ikke opgive nu, men jeg aner ikke hvordan jeg kommer videre til min helt store filmskuespiller drøm. Det er det der er mit problem. Jeg brænder inderligt for, har du nogle ideer til sådan en som mig ?

370

Altså man kan sige, det kan være godt, at du sikre dig, det har jeg jo ikke ligefrem gjort. Men jeg syns helt klart, at du skal tage et spring ud i det, man kan jo altid droppe ud af et gymnasium såvel som andre uddannelser. Men det er jo heller ikke sikkert, du kommer ind lige med det samme alligevel. Så man kan ligeså godt tage springet nu i stedet for at vente. Selvom det på den anden side er godt, at man sikre sig i sin fremtid.

Men jeg vil så også sige til dig, at det er en Teaterskole og ikke filmskuespillerskole, der findes godt nok en filmskuespillerskole, der koster penge og det er kun et år. Men på en Teaterskole, bliver man faktisk kun uddannet til at spille teater, men det betyder jo ikke, at man ikke kan spille med i film. Samtidig vil jeg så også sige til dig, at det der med at blive "filmskuespiller" er jo ikke det nemmeste. Generelt er det ikke specielt nemt at komme ind i branchen.. Selv vil jeg da også gerne medvirke i film, men jeg udelukker ikke teater, da det jo ligesom hører med. Men jeg vil sige, hvis det kun er "film", du vil medvirke i, så skal du enten overveje en filmskuespillerskole uddannelse på 1 år som er i København eller også skal du prøve at gå til en masse film castings.

355

Hej Camilla :)
Super fint indlæg.
Jeg planlægger at søge ind på skuespillerskolen, men synes det er enorm svært at finde manuskripter til optagelseprøven. Har du et fif til hvor man kan snuse dem op henne?

382

Altså jeg vil sige til dig, at du skal finde noget på biblioteket, du kan låne. Eventuelt Holberg. Sidst jeg opførte noget var fra Ulysses Von Ithacia af Ludvig Holberg. Først havde jeg valgt noget fra William Shakespeare's Hamlet. Men jeg fik det råd af en skuespiller, at man skal vælge noget, hvor man ville kunne spille det ude i fremtiden. Men i sidste ende ved man ikke, om man nogensinde vil komme til at spille den her rolle, men man skal tænke realistisk. Men jeg kan helt klart godt anbefale at søge på biblioteket efter noget Holberg, han har skrevet mange gode stykker. Og man skal læse bogen igennem, og man skal huske, at man skal vælge enten dialog eller monolog eller begge dele, ikke nødvendigvis fra samme bog, men det er også vigtigt i en monolog, at DU er den, der siger mest og ikke din stikordsgiver.

Hilsen Camilla.

386

Jeg kan se, at jeg kom til at skrive "monolog", men jeg mente i dialogen skal DU være den, der siger mest. :) Jeg skrev vist lidt for hurtigt. Men jeg mener det samme.

660

Fed blog Camilla.
Til andre som også vil være skuespillere fandt jeg lige fed info i denne blog også :)
http://cyberhus.dk/debat/dét-gør-mig-glad/skuespillerakademiet
det ser osse spændende ud.

<3

667

Hej Camilla. Nu er jeg stødt på din blog et par gange. Hvad er det for en teaterskole du går på? Er det statens eller er det en privat?

Venligst Sanne

661

Hvor finder man godkendte tekster? Dette år skulle det f.eks. være stykker opført professionelt i DK,, :-)

629

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program