Man kan ikke just sige, jeg er særlig glad i dag.

Altså jeg har da startet min dag nogenlunde neutralt op i dag, men alligevel er der ting, der ligesom har fået humøret nedad. :(

Altså man kan jo sige, jeg har jo følelser, det har alle mennesker. Men jeg er også meget sårbar og skrøbelig. Så der skal jo ikke særlig meget til, før jeg går ned i humør.

De fleste ved jo godt, at jeg har oplevet mobning. Det er jo ingen hemmelighed, og jeg har jo valgt det projekt jo. Så jeg opfører både mit digt og så noget fysisk. Men så er det sådan, at da jeg havde opført min tekst, selvf var det sårbart, men så skulle vi sidde og lytte til selve musikken, jeg havde valgt. Og så begyndte jeg at græde, fordi jeg jo kan huske sangteksten oppe i hovedet og bare fik dårlige minder, og det var jo ikke så sjovt, kan man sige.

Og så var det sådan at før det, så viste Michele jo sin scene, og hun sang sangen fra Løvernes Konge Føl Hvordan Dit Liv Bli'r Fyldt, og jeg syns jo den sang er meget rørende. Og hun sang den rigtig godt, så det sat jo også tårerne i gang hele 2 gange.

Så fordi jeg blev lidt rasende over, at mine to tidligere prøver skulle tages forfra, og de ikke har forstand på en skid, så blev jeg rasende, og alting kørte bare oppe i mit hoved, og det hele var for pressende, så tårerne begyndte endnu gang.

Så jeg valgte at høre, om Pernille kunne være sammen lidt i dag, fordi jeg simpelthen havde brug for lidt venskab at kunne være iblandt, for så kunne jeg tænke lidt på noget andet.

Det var faktisk ret rart, og man kan sige, vi aftalte at være sammen i morgen, for så skal jeg hjælpe hende med at dele reklamer/aviser ud, og så får jeg halvdelen af hendes løn. Noget for noget. :)

Og så kan man så sige, at vores lærer Christine, da jeg græd, så sagde hun til mig sådan ret opmuntrende, at det var modigt af mig at vælge mobning, da det jo er ret personligt.

Men man kan sige, det var da udmærket at begynde at arbejde på min scene, selvom det ikke var helt vildt meget. Men lidt er også godt. Jeg skal bare have min tekst mere fast inde i mit hoved.

Jeg må indrømme, at jeg syns det hele er så pressende. Så skal man det, så skal man det, og så skal man det. Jeg er så træt oppe i mit hoved over alle de ting, vi/jeg skal.

Men jeg prøver at tage det stille og roligt.