Middag, hyggesnak, fysisktræning, m.m. :)
Middag, hyggesnak, fysisktræning, m.m. :)
Det har været 2 udmærket dage faktisk.
Jeg starter med i går, det kan man jo ligeså godt. :) I går lavede vi en masse lidt sjove ting, det var ret fedt.
Vi lavede noget fysisktræning, og så lavede vi nogle øvelser. Fx skulle vi lave en figur til vores navn, og dernæst legede vi fangeleg, hvorpå man havde hælde, hvis man lavede en af de andres figurer, men man måtte ikke lave sin egen eller den, der fangede.
Anden gang var jeg hende, der skulle løbe rundt og fange de andre, det var ret hårdt. Jeg fik simpelthen så meget sved på panden, mit hoved dunkede bare helt vildt. :O
Vi lavede også en øvelse, hvor vi skulle hele vejen rundt klappe til sin ene side mand og sige: "Hey." For at alle ligesom kunne høre, hvornår man fik den. Og så skulle man give den videre, og sådan fortsat vi i noget tid.
Vi lavede også nogle figurer, hvorpå Rune sagde et ord, så skulle vi bare forsøge at lave en eller anden figur. Det var faktisk ret sjovt.
Så lavede vi jo noget meditation, så vi kunne få slappet lidt af i kroppen.
Selv i dag lavede vi faktisk den med at klappe i hænderne og sige hey, og vi prøvede også med bind for øjnene allesammen, det gik faktisk 100 gange bedre end med åbne øjne.
Selvf lavede vi også fysisktræning, klart klart.
Vi er jo også begyndt på en opgave, som vi har fået stillet faktisk allerede i slutningen af sommerferien, da vi fik en besked på facebook.
Vi har fået til opgave, at vi skulle finde en tekst til i dag, hvilket de fleste af os har gjort. Jeg sendte min i går til Runes mail, da det var nemmere. Så skal vi bare også finde noget musik og nogle billeder.
Det skal være personligt, det skal være et form for selvportræt.
Teksten måtte både være noget, vi selv har skrevet, såvel som en tekst vi har hørt eller læst et andet sted. Det skal bare have en betydning. Jeg valgte selv et digt, jeg selv har skrevet om mobning.
For mig er det noget, der fylder, men også noget personligt i sig selv, og så er det også dramatisk.
Egentlig er det lidt svært i sig selv, men også en god udfordring. Men det er rimelig svært at skulle stå på en scene alene. Det er sårbart og skrøbeligt. Der er jo ikke en eller anden, der kan bakke en op på scenen. Man er alene, og man skal kigge ud på publikum og samtidig fokusere på det, man har gang i. Det kan være ret svært.
Men altså det er først noget, vi skal opføre sådan rigtigt for hinanden på studieturen om ikke så lang tid.
Det er nu ikke værst at være i gang igen, men det er lidt hårdt. Jeg kan godt mærke, jeg har været på hele ugen.
Men heldigvis skulle vi først møde klokken 1 i dag, da vi havde middag her til aften. Det var faktisk udmærket, selvom jeg ikke kunne lide noget som helst af den mad, der blev serveret.
Og så sad mine forældre og jeg jo sammen med en der hedder Morten, og hans mor var der jo også. Så sad vi der og snakkede, det var hyggeligt. Og så opdagede jeg på et tidspunkt, at Rune sagde mutters alene, og så tænkte jeg, at jeg ville invitere ham over for at sludre lidt med os andre. Og det var han da ret frisk på. Det er jo en god måde at få en god snak på. :)
Men generelt har det faktisk været en udmærket uge, en udmærket måde at starte op på. Det har været stille og roligt og egentlig kan man sige, at der har været tid til at lære hinanden at kende. Og det er jo dejligt, at vi har fri hver fredag. Det er lækkert. :D Bortset fra jeg skal til psykolog i morgen, men det er så også fint nok. :)
Tilføj kommentar