De fire logebrødre hedder Yassirfir Dosirfem, Omar Papa, Khamel Ull-Zuut og Ali Bubbas Barkhahr. De er alle fire rigtig gode venner, men meget forskellige.

Yassirfir som den meget musikalske herre, dyrenes ven, lider af konstant migræne pga. dårlig musik, han tilbringer natten med sine dyrevenner, og har et motto: Nød lærer nøgen mand at spille! 

Omar som den meget idéfulde herre, dameven, han kan godt lide at gå i lak-hofteholder, g-strengstrusser og netstrømper. Han gør det naturligvis kun for at aflaste de trætte kvinder. Men en ting er sikkert, man skal aldrig vælte hans øl!

Khamel er stortalende mester, hans taler har aldrig noget særligt indhold, men tilgengæld er de altid meget lange. Selv den stortalende mester er lang, som dagen er god. Han styrer logen med hård hånd, og bliver kun slået ud, hvis hans navn udtales forkert.

Ali er en meget lille logebroder, som er besat af tanken om at gemme sig i små rum og dunkle hjørner for at chokere og overraske de andre. Alt, hvad der foregår i logen passerer igennem ham. Ikke igennem det ene øre og ud igennem det andet, men ind igennem munden og ud et andet sted. Logens praktiske gris. Kvinder hævder dog, at han er mere gris end praktisk.

Omar Papa elsker at trylle for andre, og kan selv endda få en sort og en hvid kanin til at blive gul og rød. Endda kan han få en person til at svæve. Han kan endda få et hoved af en person uden at hugge det af, og når det sættes på plads er det en helt anden person. I logen får han sjældent lov til at indføre et eneste ord, da den stortalende mester altid taler ham i munden eller beder ham om at tie stille.

Yassirfir Dosirfem er en enestående musiker, men han prøver altid som Dorthe sammen med Didrik at få fat i Grethes Gyllegaard, og hvad da der tilhører.

Khamel Ull-Zuut er en streng stortalende mester, men mener alting godt. Yassirfir, Omar og Ali taler altid grimt om den stortalende mester bag hans ryg, men han opdager det altid, og det går altid udover Ali.

Ali Bubbas Barkhahr er en god fjærtoman, men får altid de andre brødre til at gå i dækning. Han kan få en buket blomster ud af røven til at få en god omgang popcorn ud af røven. Men han er altid en meget snedig Pikkerup, han kan altid snyde Grethe, da hun altid er så naiv og nem.

Selvom de er gode venner, kan de godt have deres dage. De kan grine, snakke og bare have det sjovt sammen. De er altid underbæltestedet, når de er sammen, de kan få selv den mest uskyldige ting til noget virkelig sjofelt.

De har altid smoking på, en rød fez hat, butterfly, skråbånd og bare et bare flotte sko. Så er de altid klar til deres sjov og ballade.

Deres lumske tanker startede tilbage i 1991, men pga. deres meget store forskellighed har der selvfølgelig været sine knubs, som de altid har kunnet gå lige igennem. Selv den dag i dag er de sammen som både gode venner, men også som et par virkelig underbæltestedet brødre.

De kære brødre synger altid:

Vi hedder Ørkenens Sønner,
Og vi er stolte af det.
Vores humør, kan ingen rør'.
Vi klør kun der hvor det klør, og synger:
Fez, fez, fez og syng til hverdag.
Syng så hymnen vi ka li'
Hmm, hmm, hmmm, hmm, hmm
Hmm, hmm, hmm, hmm, hmm, hmm, hmm.
Ørkenens Sønner er vi!

De bukker altid pænt og siger altid tak for en god aften.