Jeg er bare simpelthen så skuffet over min psykiater. :S Det er da meningen, at man skal hjælpe sine patienter og ikke skrotte dem. :S Jeg føler mig som en bunke skrot lige nu.

Her sidder jeg og tror, at han er ihh og åhh så dygtig, men næ nej, han kan ikke finde ud af en skid! Han lukker bare min sag fuldstændig uden så meget som at fortælle os det. Og så beder han os bare om at finde en anden psykiater. Tak for det.

Jeg syns, det er så uprofessionelt af ham!!!

Man går og venter i evigheder, og pludselig lukker han bare min sag. Han startede for lidt over 1 år siden en ADHD test, som han ikke engang har gidet at gøre færdig. Hvad er det dog for en psykiater? :S

Han har jo nærmest spildt min tid!!!

Men fuck det. Jeg er bare skuffet. Men selve min dag i dag, tja - jeg har været til tandlæge i dag, og det kan sgu mærkes. Jeg lå bare med lattergas og ja, jeg var faktisk ved at falde i søvn imens tandlægerne var i gang. Lattergasen gjorde mig sådan lidt for afslappet, og jeg havde jo noget i munden, som gjorde, at min mund ikke kunne lukkes, så det var jo lige før, at jeg bare kunne lukke øjnene og hvile lidt.

Det værste er bare, at hullet skal laves om igen. Der var to huller i selv samme tand, den ene fik jeg lagt plast i eller hvad de nu kaldte det. Og i det store hul fik jeg lagt sølv, og det er faktisk meget sjældent, at de bruger sølv i tænder. Men det hul skal så laves om, og så har jeg andre huller, der skal laves. Det er ikke noget, jeg glæder mig til, men man kan jo ligeså godt få det overstået.

Jeg har faktisk siddet og set sådan en novellefilm med Henrik Koefoed og Rikke Louise Andersson, der hedder Gråvejr. Den handler om to mennesker, der mødes på en bro, og de har begge valgt at ville hoppe ned fra broen. Henrik vil hænge sig selv ned ad broen, men vil først hoppe, når der kommer en bil. Og Rikke vil bare hoppe ned, men så siger Henrik til hende, at hun skal vente til, at der kommer en bil. Men hver gang der kommer en bil, så tør ingen af dem hoppe. Eller jo, Rikke forsøger at hoppe ned, men Henrik lader hende ikke gøre det. Den er lidt humoristisk, men også sådan lidt barsk på en måde. Eller ikke barsk, men trist.

Jeg syns, det sjove tidspunkt i novellefilmen er der, hvor Rikke hiver brevet ud af Henriks hænder, og han så løber efter hende med rebet rundt om halsen og så falder. Altså hvad kan man lære af det? Før man løber, skal man da selvf huske at tage rebet væk igen. XD

Men selvf er det da ikke sjovt, når to mennesker vil begå selvmord, men alligevel har den en god pointe. En mand og en kvinde mødes på en bro for at gøre deres liv forbi, men de taler hinanden fra det, og bliver nærmest lidt "småforelsket" i hinanden.

Nåmen, i det mindste kan jeg da endnu engang for tredje gang endda glæde mig til en god omgang Ørkenens Sønner på lørdag. ;D