Ja, det var så den tredje gang, at jeg var inde og se Ørkenens Sønner og endda på 1. række for tredje gang. Jeg syns, Ørkenens Sønner er herlige. Men jeg sad virkelig bare under 2. akt og græd, eller retter der røg tårer ud af mine øjne. Min mascare var fuldstændig ødelagt.

Jeg er sådan helt ødelagt i mine øjne af tårer. Men altså tårer af glæde selvf. Jeg kan virkelig ikke glemme den replik Henrik Koefoed aka Yassirfir Dosirfem fyrer af: "Han har roterende fis i the kokkehue." Og jeg glemmer heller aldrig det der, hvor Asger Reher aka Ali Bubbas Barkhahr siger: "Jeg er dårlig." Søren Pilmark aka Omar Papa svarer: "Ja, jeg spurgte jo ikke om, hvordan du var som skuespiller." ;D

Det var faktisk ret tæt på, at jeg var blevet yndlingspublikum. Søren rækte hånden ud, og den pegede faktisk hen mod mig, men det var ikke mig, han mente. Men alligevel ret tæt på, for det var faktisk kun lige nummer to sæde fra mig, at denne kvinde sad. Men fair nok. Som man siger, når man spiller: "Man kan ikke både have held i kærlighed og spil." Selvom det ikke er noget spil, så ja. Hvor der er hjerterum, er der sgu også husrum.

Jeg valgte at skrive på Ørkenens Sønners væg i en sød mening selvf: Tak for et godt show for 3. gang i år i Falconer Salen. Jeres show rørt mig endnu mere denne gang. Jeg fik tårer i øjnene, og I holder altid mit humør oppe, når alting ser meget sort ud. Jeg håber, at I får fortsat en god turne med et godt publikum og også meget glade folk. Håber, at I fortsætter i mange år endnu med lidt flere show. Gode og glade tanker fra mig til jer. ;)

De fik mig til at grine ligeså meget som første og anden gang. Selvf er der da altid ting, man forstår bedre efter nogle gange, så sidder man der og forstår humoren rigtigt og bedre. Jeg syns helt klart, at deres karlegymnastik var fed humor, og det er det selvf stadig. Jeg kan bare ikke vente til deres show kommer på dvd, for der er nærmest et helt år til. Lang vente tid, men værd at vente på.

Nåmen, hvad er der ellers at fortælle? Nå ja. I går da jeg lavede teater, jeg viste jo, hvor langt jeg var kommet med min solo. Så troede jeg i starten, at han ville komme med noget negativt, fordi at når jeg skrev på et tastatur og kom med nogle lyde, så kom de typisk nok efter, at jeg havde trykket. Det troede jeg, at jeg ville få negativ respons på. Men så i stedet fik jeg ros for det. Han vil have, at jeg skal gøre det bevidst og ikke nu, hvor jeg gjorde det ubevidst. Jeg skal gøre det bevidst.

Og så havde han en idé om, at i stedet for at jeg i slutningen af min scene skal fortælle, så skal jeg i stedet vise, at jeg danser med Henrik Koefoed, da min scene jo handler om mødet med ham. Og så skal jeg tale på tysk til ham.

Og så sjovt nok efter frokost, så gik jeg der og hørte noget musik. Så gik jeg og hørte som den sidste, før de andre kom ind, den der sang Henrik Koefoed synger Dine Øjne, som den hedder. Så sagde Maja: "Den kan du da danse til, når du skal danse med Henrik Koefoed." Og Jean-Louis begyndte så at ville have mig til at danse med ham, han prøvede at spille Henrik Koefoed, og jeg skulle så føre an. Og hold kæft, hvor var Jean-Louis stiv at danse med. Han begyndte også at sige i sjov: "Du skræmmer mig." XD Og så ville han have, at jeg skulle sige noget på tysk, men det kunne jeg ikke. Og i starten ville Jean-Louis have, at jeg skulle demonstrere, hvordan jeg ville tage om Henrik Koefoed, når jeg skal danse med ham. Tja, det er jo ikke så svært, når det er en dans.

Grunden til at Jean-Louis og Maja ville have, at jeg skulle danse med Henrik i stedet for at fortælle om oplevelsen af at møde ham var, at nu havde jeg gjort det meste af min scene humoristisk, så skal jeg blive ved med at gøre den sjov. Og så den der billet, som skal vise, at jeg skal i teateret, den skal så hænge over mit hoved, og det skal være i gul-papir.

Men bortset fra det så har fredag og lørdag sgu været udmærket, man skal jo ikke klage. (: