Man kan sige, at efter jeg har ligget syg i en HEL uge, så er jeg da nogenlunde kommet på toppen igen. Men den uge må jeg indrømme, at jeg ikke havde brug for lige pt. Vi er jo i gang med en forestilling, og den skal jo vises i næste uge. :O Der er ikke så lang tid til nu, men jeg er endnu ikke nervøs.

Jeg vil da sige, jeg er da spændt nok på, hvordan det kommer til at se ud, hvordan det kommer til at blive. Altså scenerne der skal vises er endnu ikke engang valgt 100%. Vi ved, at både min ensomheds og drømme scene skal vises. Det er jeg egentlig lidt overrasket over, at de skal med.

Min ensomheds scene er lavet meget om på den uge, jeg ikke var der. Vi er på en bar, det er Nicolajs fødselsdag, og jeg bliver holdt udenfor. Jeg skal tage et billede af dem allesammen sammen, og når jeg vil kigge med, så skal de andre skubbe mig væk. Når jeg begynder at synge med på fødselsdags sangen, bliver jeg bedt om at holde kæft. Når det så skal forestille sig, at jeg går ud på toilettet. Så skynder de andre sig at skride, og når jeg så kommer ud igen, skal jeg jo se helt vildt ked af det ud. Selv når de står og danser, så er jeg jo den eneste, der ingen makker har. Men jeg skal alligevel stå og prøve at danse, fordi jeg tror, de andre ligesom gider mig. Men det gider de jo i virkeligheden ikke, hvis jeg går tæt på nogen af dem, så skal de jo gå væk. Det kan man vist kalde for mobning eller i hvert fald at blive holdt udenfor.

Min drømme scene bliver så faktisk sat sammen med Kevins scene, så vi deles faktisk om scenen. Men det eneste vi indtil har fundet ud af er, at vi skal synge en sang, som er så godt som fundet, så skal vi danse, vi skal hygge os, vi skal snakke, osv. Men man skulle også kunne se, hvis scene det er. Fx syns Helle, at det kunne være en god idé, hvis fx mig og Kevin var kærester i den scene eller også skulle jeg være kærester med Katrine, altså det vil sige, jeg skal være lesbisk. Selvf er jeg det ikke i virkeligheden, men det kan da være grineren nok.

Men begge scener skal med, hvilket jeg da ser som noget positivt. (: Jeg glæder mig da til, at vi skal opføre stykket, men samtidig er det også bare lige før, at hovedet føles, at det skal sprænges. Altså jeg prøver virkelig bare at lave noget, jeg forsøger at bruge den energi, jeg har. Men det er godt nok meget lidt energi, jeg har, men som jeg skal bruge. Og det gør jeg også.

Måske var jeg ikke så meget på i mandags, da jeg var meget træt, manglede søvn, osv. osv. osv. Jeg var bare i dårligt humør. Og os der ville gå en tur, fik lov til det. Så jeg valgte at gå udenfor sammen med Katrine og Nicolaj. Katrine og jeg gik en lang tur omkring søen imens vi snakkede sammen. Det hjalp lidt med en gå tur, selvom jeg var stadig træt og alt det der. Men en gå tur var dejlig. Lige sådan at få noget luft og lige få tankerne til at falde lidt til ro. Så det var dejligt. Jeg havde et lidt større overskud bagefter til at lave de ting, vi skulle.

Men man kan sige, i mandags havde stort set alle en mega dårlig dag. Kevin havde en så dårlig dag, at han skred og tog til Sverige. Men pt havde alle bare en dårlig dag. Jeg manglede søvn, en var ked af det, en var irriteret, osv. osv. osv. Så det var bare en dårlig dag.

Selv da jeg sad herhjemme om aftenen, så sad jeg og følte mig så dum og ligegyldig, så jeg sad direkte og græd. Mit humør var så dårligt.

Så her i går der var mit humør da nogenlunde, men dog ikke i top. Men jeg prøvede at være med og virkelig bare være der. Selvom det var svært, så prøvede jeg alligevel.

Det man kan sige, der har været det gode ved i dag har nok været, at vi rent faktisk lavede noget. Ikke at vi ikke lavede noget i mandags eller i tirsdags, men det var bare rart at lave noget, man følte, man havde overskud til igen. Især kunne jeg godt lide, da vi skulle prøve at lave min drømme scene, og vi så skulle sidde eller gå og synge. Jeg har totalt fået de to sange på hjernen. Først sang vi alle mulige forskellige, og så tog vi bare to forskellige. Først prøvede vi den ene af, og så prøvede vi den næste af, som var en del bedre.

Men jeg var godt nok træt i min hals bagefter, fordi vi havde sunget så meget. Altså jeg syns selv, jeg var den, der gav den rimelig godt gas, da vi skulle synge. Jeg var for det meste den, der startede med at synge en sang. Det er jo også min scene, men ja. Det var da også meget rart, at vi sang. Det kunne jeg faktisk godt lide, at vi skulle. Og min hals er endda stadig lidt nede efter den omgang syge. Men jeg klarede det da. Det var rart at synge, det var dejligt at få luftet stemmen. Jeg kan kun sige positive ting om at synge.

Hvad mere har jeg at sige? Hmmmm... Jeg tror faktisk ikke, jeg har så meget mere at sige. Jeg vil sige, det meste er positivt. (: Det er da en god ting.