Det var så den første skoledag på VUC, det gik faktisk rigtig godt. Det var mest en informations dag, hvor vi fik en masse at vide omkring eksamen i december, hvordan fagene ville forløbe, osv. Og så blev vi sendt ud i små hold, hvor vi skulle ud og finde ud af, hvor de forskellige ting var såsom fx kantinen og sådan nogle ting.

Men dagen i dag var ret kort i forhold til, hvad den skulle være. Oprindeligt skulle jeg først have fri klokken 17:00, men fik i stedet fri klokken 14:00, det er da også fint nok. Men ellers slutter dagene jo efter, hvad der står på skemaet. Så første dag var ikke helt så hård, som man måske godt kunne have regnet med. 

Men dagen i dag var dejlig nem, altid rart når det er første dag og især et nyt sted. Det virkede også til at være både nogle søde og gode lærere. :) Det virker da også ind til videre som nogle søde hold kammerater. Men nu må man jo se tiden an.

Da vi havde frokost, var jeg ved at sætte mig ved et bord, jeg havde lyst til at sidde ved, men så så jeg at en anden fra klassen satte sig ved et andet bord, så tænkte jeg: "Jeg skal sgu ikke være eller behandles som, da jeg gik på Utterslev Skole." Så jeg gik over og satte mig ved siden af hende, og vi snakkede. Det er altid rart den første dag, at man kan sidde og snakke med en eller anden. Selvom det måske ikke er meget, men bare følelsen af, at man snakker med bare en. Det er en god følelse. :) 

Jeg føler mig i hvert fald meget mere tilpas nu, end jeg engang gjorde. Jeg gik fra folkeskolen, hvor jeg bare blev mobbet dag ud og dag ind, næsten på hver skole, jeg gik på. Så gik jeg på Produktionsskolen K-U-B-A, Teaterlinjen i to år, hvor jeg næsten brugte mit første på at komme videre og prøvede at finde mig til rette. Så kom jeg på Teaterskolen, hvor jeg nu er færdig uddannet skuespiller, og jeg har bare udviklet mig helt vildt. Jeg er gået fra modstand til at tage kampen op og være stærk. Jeg har selv valgt, jeg tager et ansvar, og jeg mærker min egen vilje og lyst til at tage den eksamen, som jeg mangler. Jeg er kommet rigtig langt, og jeg kan da helt klart kun takke rigtig mange mennesker for lige netop det. 

Kommunen ville holde fast i mig, men jeg undvig og tog den retning, jeg gerne ville! Nu er jeg fri af kommunens klør, som jeg nærmest bare har ventet på i rigtig mange år. I dag var jeg for første gang i en skole glad. Jeg glædede mig, jeg var spændt. Nu har jeg mødt mine klassekammerater og lærere. Jeg er stadig glad, og jeg glæder mig da til at komme i morgen. Hvad mere kan man ønske sig end, at man skal have det godt lige der, hvor man er? Jeg er stolt af mig selv, og nu vil jeg bevise overfor mig selv, at jeg godt kan. Det er nærmest som om, at min krop får ro. Jeg er overbevist om, at jeg godt kan klare eksamen, når jeg engang skal det. Jeg var pisse angst i folkeskolen, jeg er stadig angst, men tror bedre jeg kan kontrollere den angst. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste for lige netop det! Sådan sagde jeg ikke for bare 5 år siden, men der er sket ekstremt meget siden 2010. Så nu skal der ske noget i mit liv. :)