Nu er det vist lidt tid siden, jeg sidst har skrevet. :) Jeg føler bare slet ikke, jeg har overskud eller tid til lige netop det. Men en gang imellem finder jeg da lige overskudet og lysten til det. :) For nogen gange er det sgu meget rart at kunne skrive, hvordan det går og hvad der sker. :) Simpelthen få det ud. :D

Men jeg vil sige sådan kort sagt, at det går vel udmærket. Jeg vil ikke sige, jeg har det helt vildt fantastisk, men jeg har det heller ikke helt ad helvedes til. Det kan man jo i og for sig sige er meget godt. 

Rent skole mæssigt går det op og ned på den måde, at det går da fint nok i fagene(dansk, engelsk og matematik), men jeg har bare også en rigtig dum selvværd. Den er meget ubalancerede. I det ene øjeblik kan jeg syns, at jeg er god, og i det næste dårlig. 

I matematik går det faktisk rigtig godt. Vi har fået genopfrisket de fire grundlæggene regnearter. Altså gange, dividere, trække fra og pluse. Altid godt at få det genopfrisket. Det tog mig ikke så lang tid, før jeg fandt ud af, hvordan var det nu lige, man dividerede. Det gik faktisk ret stærkt, og jeg lavede dem derhjemme, som vi nu engang fik for. Men det var egentlig ret vildt, hvor mange der faktisk kæmpede med lige netop division. Jeg har jo selv været der, og jeg ved, hvor svært jeg bare syns, at det var dengang. Jeg lærte det først i 6. klasse af min far, fordi jeg aldrig forstod min lærer. Men det gik mig egentlig utroligt godt igen, og det var meget meget meget få, der faktisk havde forstået division og lavet opgaverne. Så det måtte folk jo sidde og bruge tid på i skolen, og hvad skulle jeg så lave? Jo, jeg fik en ny divisions opgave, hvor det var med kommatal og decimal tal. Jamen, fint nok. Det lavede jeg på 10-15 minutter. Hvad skulle jeg så lave? Så skulle jeg hjælpe nogen med division, og da jeg havde gjort det, ja hvad så? Jo, så fik jeg selvf bare en ny matematik opgave, som vi alle først skal have om lidt tid. Men jeg sad jo så bare og lavede den, fordi jeg fik den. Men den blev jeg så ikke færdig med, men det var så heldigvis heller ikke meningen. :)

Men følelsen af at man faktisk er god i et fag, den følelse er rar. Men så sådan noget som engelsk, der syns jeg personligt, at det er rigtig svært. Altså jeg er, skal man sige, jeg er gået fra at slet ikke kunne læse eller skrive eller forstå engelsk til faktisk at kunne forstå, tale lidt og skrive lidt engelsk, men ikke godt nok til, at jeg kan forstå, når vores engelsk lærer slår direkte over i at snakke engelsk og kun engelsk. For så står jeg fuldkommen af. Og forleden dag da det var sådan, så brød jeg fuldkommen sammen herhjemme. Altså jeg havde det virkelig sådan, at jeg kan ikke noget, og så kom den der skide angst for eksamen op i mig igen. 

Og faktisk hele denne uge har bare været hård, jeg bryder næsten sammen hele tiden. Jeg er træt, jeg har det mærkeligt. Men jeg er overbevist om, at jeg nok skal komme igennem det. :) Jeg vil sgu gerne, men selvf skal min psyke også kunne følge med. 

Og altså sådan noget som dansk går jo også godt, men der skal bare ingenting til, før jeg bare går helt ned med flaget. Rigtig irriterende. For jeg kan sgu godt, jeg skal bare have det der gode skub. For jeg laver mine lektier hver gang, jeg får nogen for. Jeg er møde stabil, jeg kommer hver dag og er studie aktiv, som jo er et krav. At man deltager i undervisningen. Jeg forsøger at deltage så godt jeg kan. Jeg forsøger virkelig. 

Og så det bedste af det hele er, at jeg faktisk snakker godt med nogen. Men det med det sociale er stadig rigtig svært. Men bare til dansk timen i dag, hvor vi skulle arbejde med vores analyse af et eventyr, som skal afleveres om noget tid. Altså jeg snakkede og grinede sammen med Cath og Kristine. Det er virkelig en fornøjelse at snakke med dem. 

Altså sådan en dag som i dag, der  var jeg faktisk lige ved at miste mine cykelnøgler, og jeg cykler jo ligesom noget af vejen til skolen. Og det havde jeg jo gjort i dag, men da jeg skulle hjem, ja - så manglede mine cykelnøgler. Og hvem hjalp mig? Det gjorde Cath og Kristine. De var heldigvis blevet udleveret til receptionen, så jeg fik dem og kunne cykle hjem. Der var jeg lettet igen. For jeg kunne da ligesåvel være uheldig aldrig at få de nøgler at se igen. Men en ting er sikkert, jeg vil da helt klart gerne holde fast i de to piger, for de er virkelig søde, og jeg snakker da godt med dem. :)

Men det går faktisk udmærket, og det er jo kun den tredje uge i forløbet, så ting kan jo ske. :) Og det er forhåbentlig på den gode måde. :)  

I denne weekend skal jeg i hvert fald slappe af og så skal jeg ud og fiske sammen med min forlovede, hans far og min forlovets onkel. Min første fisketur på Øresund, vi skal ud og fiske efter makreller. :)