Må hun godt det?????

brevkassespørgsmål

Må hun godt det?????

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 6 år 9 måneder siden

Går på en skole hvor de er sådan rimelig strenge omkring mobil. Det betyder at man kan få sin mobil taget, hvis man bruger den i timen. Det er på en måde ok, for synes faktisk selv det forstyrer lidt. Men jeg har jo så alligevel kommet til at bruge min mobil, og har fået den taget. Men da min lærer tog den, læste hun så den besked jeg var ved at skrive, fordi jeg sagde at det var en vigtig besked. Må hun godt det??? Jeg mener, det var jo en privat besked, og synes faktisk ikke det er i orden.

Svar: 

Hej

 

Der er mange skoler der har fået en regel med at mobilerne bliver inddraget når skolen starter og først bliver givet igen når skoledagen er slut. Fordi de forstyrrer som du selv skriver. På jeres skole bliver den taget hvis man bruger den i timen- så at din lærer tog den fra dig var jo egentlig efter reglerne. MEN at hun læste din besked synes jeg heller ikke var ok. For det er jo privat som du skriver.

Hvorfor tror du hun gjorde det?

Var det fordi hun ikke stolede på dig, at det var en vigtig besked og hun så ville tjekke dig? Spurgte du hende hvorfor hun læste den?

Jeg tænker om du næste gang du ved du skal skrive en vigtig besked, så kunne give din lærer besked inden du gør det. Tror du så ikke hun vil tage det på en anden måde? Måske sige ok, og give dig lov til at gå ud og skrive din besked så du ikke forstyrrede undervisningen?

Håber ikke du kommer ud i den situation igen, for ens beskeder er ens private beskeder - det synes jeg du har ret i.

De bedste hilsner

HelleRoskildes billede
Rådgiver fra Chat-teamet i Roskilde har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program