jeg er blevet glad nu, men hvordan åbner jeg op om den tristhed jeg følte?

brevkassespørgsmål

jeg er blevet glad nu, men hvordan åbner jeg op om den tristhed jeg følte?

brevkassespørgsmål af
kåre
17 år
Oprettet 4 år 3 måneder siden

Jeg har været meget ked af det og haft selvmordstanker, heldigvis er jeg blevet meget gladere efter et vidunderligt år på efterskole. Men jeg kan mærke at det stadig vejer rigtigt meget i mit hovedet og at jeg har brug for at sat ord på det og at ligge det lidt på hylden, fordi at den her tristhed bare har fyldt så meget så længe og har været en stor mørk masse i mit liv. Hvad gør jeg nu? skal jeg mødes med en rådgiver, hvad hvis jeg ikke er deprimeret længere, spilder man så deres tid? jeg er jo oppe og glad og har nogle dejlige venner, der ligger bare de her tanker bagest i hovedet som siger, at jeg kunne blive trist igen... (især fordi at jeg ikke længere bor sammen med mine venner, men bor hjemme igen og derfor lidt mere alene, da jeg ikke er omgivet af dem 24 timer i døgnet, og går på gymnasie) hvad gør jeg?

Svar: 

Hej Kåre

Tak for dit brev, det er godt du skriver omkring dine tanker.

Kan forstå at du tidligere har haft det rigtig svært, hvilket ikke lyder særligt rart, godt at dit efterskoleophold har været med til at du har fået det bedre. – Der er mange som føler en tristhed når efterskoleopholdet slutter, idet man pludselig står lidt mere alene efter, som du selv skriver, at have haft en hverdag sammen med andre alle døgnets timer. Det er helt normalt at man efter et ophold lige skal tilvænne sig en ny hverdag.

Ud fra det du skriver, lyder det til at du ikke længere er deprimeret, men bange for igen at blive deprimeret. Det er godt at du er ekstra opmærksom på hvordan du har det, når du tidligere har haft det dårligt. Du er bange for at bruge en rådgivers tid, hvis du egentlig har det godt nu. – Hvis du føler et behov for at tale med nogen herom, spilder du ikke deres tid – de er der for at hjælpe dig. 

Jeg syntes du skal tage fat i en rådgiver og fortælle hvordan du tidligere har haft det og dine bekymringer for at ende der igen. – Du må som sagt ikke se det som spild af nogen tid, men for at undgå at du får det dårligt igen.

MaikenRoskildes billede
Rådgiver fra Chat-teamet i Roskilde har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program