Jeg er usikker på min beste ven.

brevkassespørgsmål

Jeg er usikker på min beste ven.

brevkassespørgsmål af
Pige
14 år
Oprettet 1 uge 6 dage siden

Hej Cyberhus. Jeg er en pige på 14 år og bor i Odder. Jeg har svært med at snakke om hemmeligheder til min beste veninde fordi jeg er bange for hun vil sige det til nogle. Jeg har oplevet før at jeg har sagt noget til hende og en uge efter ved mange af mine andre venner det. Det svært at sige det til hende fordi hun bliver sur på mig og siger det ikke er sandt. Jeg står lidt i denne situation om at jeg ikke helt ved om hun er en god ven og om man skal bliv ved med at vær sammen med hende? Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej Pige på 14 år.

Tak for dit spørgsmål her til brevkassen.

Et godt venskab kræver gensidig tillid og som du selv er inde på, så handler det jo om at man føler at man kan stole på sin veninde, når man vælger at dele en hemmelighed. Jeg kan bestemt godt forstå at du bliver bekymret for om du kan stole på hende, hvis hun er den eneste du har delt ting med, som du så erfarer at andre af dine veninder pludselig ved.

Ud over tillid er ærlighed en vigtig grundsten i et godt venskab. Derfor skal man som veninder kunne tale med hinanden også om det, der kan være svært i et venskab. Så selvfølgelig bør du kunne tale med din veninde om, at det er vigtigt for dig, at du kan regne med hendes fortrolighed, når du fortæller hende noget, som andre ikke skal vide. Hvis hun bliver sur, tænker jeg at det kan handle om, at hun har dårlig samvittighed overfor dig, eller at hun ikke respekterer dit ønske om hendes fortrolighed. Hvis du fornemmer at hun ikke respekterer dig, så tænker jeg med fordel at du kan overveje på, hvorvidt hun egentlig er den veninde som du ønsker dig. Det der er med venskaber er, at de meget gerne skal give os energi og glæde, fremfor at dræne og bekymre.

 

Jeg håber du finder ud af om det venskab du har med din veninde er værd at bevare - mennesker kommer og går i vores liv, men vi skal samle på dem vi vokser af at være sammen med:)

 

KH Maria Ungekonsulent

Maria - Ungerådgiver i Odders billede
Maria, Ungerådgiver i Odder har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program