Alene hjemme igen

brevkassespørgsmål

Alene hjemme igen

brevkassespørgsmål af
Marami
13 år
Oprettet 4 år 8 måneder siden

Jeg er tit alene hjemme fordi min far og mor ikke holde sommerferie. Jeg skal så passe mig og min lillebror på 8 år. Hvad skal vi lave? Er der nogle steder vi kan gå hen? 

Svar: 

kære dig

Hvor er det godt du skriver, du er langt fra alene om at synes at sommerferien kan være måske lang og kedelig. Der er desværre en del børn, og unge som ikke holder sommerferie med deres forældre, også kan tiden være lang. Du skriver at du skal passe din lillebror på 8 år, det er et stort ansvar, og mindre børn vil også gerne lave nogen andre ting end man måske selv lige har lyst til.

Der kan være flere ting man kan lave; spille, tegne, se en film, gå på legepladsen, hvis I har en have kan I måske lege der, besøge nogen fra jeres skole, måske kan I få penge til at købe en is, biblioteket har åbent, naturcenteret I Middelfart oppe ved den gamle bro har nogle forskellige aktiviteter for børn - Hvis du bruger Facebook kan du måske også se nogle flere aktiviteter derinde.

Måske det kunne være godt at få snakket med dine forældre om, hvor meget du skal passe din bror? Det er dejligt hvis søskende kan hygge sig sammen, men når man er 13 år, er der også ting man gerne vil selv eller sammen med gode veninder. Hvis du synes det kan være svært at sige til din forældre, kender du måske en tante, moster, mormor, farmor eller en klasselærer som kan hjælpe dig med at sige det.

Jeg håber I finder på nogen ting at lave, og I får en dejlig sommer.

Bedste hilsner fra Dorte.

 

 

 

 

 

MiddelfartDortes billede
Dorte fra Ungeliv har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program