Venner som ikke er der for mig
Venner som ikke er der for mig
Jeg var her i september og havde en operation i hoften. Jeg har faktisk fået en ny hofte. Årsagen er, at jeg er fejlvokset i min mors mave, hvilket resulterede i hofteledsdysplasi. Hele mit liv har jeg gået og haltet, følt mig fysisk anderledes og set skidt ud i mine egne øjne. Jeg har set på billeder og videoer af mig selv og indset, at jeg ikke går som andre. Denne situation har påvirket mig negativt hele mit liv, så længe jeg kan huske. Efter operationen lå jeg i sengen i tre måneder, ude af stand til at udføre dagligdags aktiviteter. Men siden da og indtil nu har jeg kunnet gå uden nogen form for skævhed eller forskel fra andre mennesker. Første gang jeg opdagede, at jeg ikke længere havde en længdeforskel mellem mine ben, begyndte jeg at græde. Desværre har min glæde været ensom, da mine venner og familie ikke var der for mig, når jeg havde mest brug for det. Jeg blev ofte mødt med negativitet, når jeg spurgte om hjælp eller om de kunne gøre noget for mig. En positiv kommentar som "Godt gået, vi er stolte af dig" var sjælden. Jeg begynder at føle, at det, jeg har gennemgået hele mit liv og min operation, faktisk er en imponerende præstation. Jeg er stolt af mig selv, men det er svært at ignorere, at andre måske ikke deler den opfattelse. Jeg er forvirret og ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig længere, så jeg har begrænset kontakten med mine venner og holdt familiekontakten til et minimum. Hvad burde jeg gøre?
Kære Jesper,
Wauw, hvor er du bare sej og modig at tage en beslutning, om at du ikke længere vil lade hofteledsdysplasien tillade at påvirke din daglig dag og lade den fylde dit selvbillede negativt. Det må have krævet en del overvejelser at gå gennem sådan en operation. Når du skriver, at du er stolt af dig selv, kan jeg ikke lade være med at blive glad på dine vegne 😊 Det må virkelig føles som en stor lettelse at have taget sådan en stor beslutning – og særligt når du kan mærke den store positive indvirkning, som den har fået på dit liv.
Du skriver ligeledes, at denne glæde har føltes meget ensom, og du har skærmet dig selv ved at begrænse kontakten til dine venner og familie. Jeg kommer til at tænke på, om de mon ved, hvordan det har føltes at være dig..? Jeg kommer til at tænke på, om du har delt dine tanker og følelser med dem? Måske du allerede har forsøgt. Måske har du ikke.. For nogen kan det være svært at sætte ord på de tanker og følelser, som er allermest sårbare – særlig svært kan det være at skulle dele dem med de mennesker, som man føler sig allertættest på. Det kan blandt andet skyldes, at man kan være bange for at såre dem. Det ved jeg ikke, om er tilfældet for dig…?
Du skriver, at du er forvirret og ikke ved, hvad du burde gøre. Når man har det på den måde, kan det være rart at tale med andre om sine muligheder - og måske endda få andre perspektiver på sin situation. Kan det være noget for dig – er der flere muligheder for at søge hjælp i Herlev. Ungerådgivningen i Herlev er et anonymt rådgivningstilbud, hvor man kan få rådgivning om lige det, som man har på hjertet. Ungerådgivningen holder åbent hver torsdag mellem 15.00-18.00. Man kan komme uden tidsbestilling, men man kan også booke en tid ved at ringe eller sende en sms på 51 70 67 86. Adressen er Herlev Bygade 50C.
Den åbne dør er også et tilbud til voksne over 18 år, der har brug for én at tale med. De har åbent onsdag kl. 9.30-11.30 og torsdag kl. 15.30-17.30. Man dukker bare op uden tidsbestilling. Deres adresse er Herlev Hovedgade 153.
Søger du netværk har Frivilligcenteret et café tilbud – café join us – som er et tilbud til alle mellem 20-39 år, der ønsker flere sociale hyggelige aktiviteter og fællesskab. Du kan læse mere om det her: https://socialkompas.dk/tilbud/7538/cafe-join-us
Jeg håber, at min besvarelse af dit brev, kan være hjælpsomt for dig.
Bedste hilsner fra Ungerådgivningen