Jeg har ikke været i skole i lang tid – og nu tør jeg ikke komme tilbage
Jeg har ikke været i skole i lang tid – og nu tør jeg ikke komme tilbage
Jeg har ikke været i skole i ret lang tid. Det startede med, at jeg fik det dårligt om morgenen – kvalme og ondt i maven – og så blev jeg bare hjemme. Jeg sagde, at jeg var syg, og det var jeg måske også lidt, men mest indeni. Efter noget tid blev det sværere og sværere at komme afsted igen, og nu har jeg bare været væk så længe, at jeg ikke aner, hvordan jeg skal komme tilbage. Jeg tænker hele tiden på, hvad de andre i klassen tænker om mig. Om lærerne er sure. Om jeg overhovedet kan følge med længere. Jeg skammer mig over, at jeg ikke bare “tager mig sammen”, men det føles som om, der er en mur jeg ikke kan komme over. Mine forældre prøver at hjælpe, men jeg tror ikke de helt forstår, hvor svært det er for mig. Jeg føler mig som en fiasko, og jeg savner faktisk at have en normal hverdag – men jeg ved ikke, hvordan jeg skal starte igen. Har I nogle råd?
Kære dig,
Tak fordi du har taget mod til at skrive. Det er et stort skridt at ta. Jeg forstår virkelig godt du synes det er svært. Jeg bliver nysgerrig på om du taler med nogle fra klassen. Eller måske taler med dine forældre eller nogle andre voksne. hvis ikke, så tænker jeg måske det kunne være det første skridt. Det kan være svært at tage det helt store skridt i forhold til at gå i skole, så derfor vil jeg foreslår du taler med en du synes kunne være en god voksen eller ung.
Ta et lille skridt af gangen.
Vær modig - hilsen Janne