hjælp...
hjælp...
Hej.
Jeg er en pige på 14 år, jeg har 2 forældre. De er ikke skilt men det skulle man næsten tro.. De snakker nemlig aldrig sammen, og min far drikker:( Og min mor er bare sådan en: Ej nu høre du her, du gør som jeg siger det er bedst for dig! Osv..
Og nu vil de ha vi skal være Jehovas vidner.. Og det har jeg ikke lyst til, jeg vil være mig selv og leve mit liv uden at være Jehovas vidner!
Nogen gange blir jeg ret bange for min far når jeg er alene hjemme med ham, han drikker jo rigtig meget og så er jeg bange for at han gør et eller andet ved mig! Fx slår mig eller sådan noget.. :( Håber virkelig i kan hjælpe mig! For jeg har det virkelig ik særlig godt herhjemme!
Også er det ogs ret pinligt når man har venner med hjem..
Kommentarer
Hej Stine.
Det lyder som om det er rigtig ærgeligt at være dig en gang imellem, og det er forståeligt, med de ting du skriver. Det at dine forældre ikke snakker sammen, kan du som barn ikke gøre for - men derfor kan du stadig trække lidt i det og spørger hvad der foregår.
Du fortæller at din far drikker - er det så meget eller er det lidt? Jeg havde selv en far som drak, og vi levede på tavshed - dvs. at vi taler meget sjældent sammen. Jeg hev fat i min far og fortalte ham hvordan jeg havde det med at han drak og den måde han opførte sig overfor mig på - Den dag i dag er han kommet videre. Han drikker ikke mere, han kom på et afvænningscenter, som var rigtig godt for ham. Vi har fået et bere forhold og det er det, idag som betyder rigtig meget for mig, for havde jeg ikke taget intiativet til at konfrontere ham med det jeg gik og tumlede med, ville han nok også drikke den dag i dag.
Det skræmmer mig meget at du fortæller at du ikke ved hvad han kunne finde på at gøre, og derfor syntes jeg at du skal kontakte en voksen - hvis ikke du kan tale med din mor, så evt. en lærer eller moster måske? Bare få gjort noget ved det, så du ikke længere skal være bange.
Det at din mor siger sådan til dig, er jo nok for dit eget bedste. Selvfølgelig føler man som barn, at de voksne aldrig forstår, og de har glemt hvordan det er at være barn, og selv stå i situationen. Men jeg tror at din mor egentlig kun vil dig det bedste, selvom det nok ikke føles sådan. Jeg syntes at du skal sætte dig ned, og få talt ud med din mor, hvis det er muligt - ellers kan du jo få talt ud enten på børnechatten.dk, ungonline.dk eller herinde(måske din lærer?), der er nemlig altid en mulighed for at få problemerne løst.
Jeg har ikke meget erfaring omkring Jehovas vidner, men jeg kender til dem ja. Så jeg kan sagtens forstå at du ikke vil være en af dem, når du kun kender til dette liv. Jeg syntes at du igen skal prøve at tage fat i en voksen du føler dig tryg ved, også få talt om alle tingene, for du lyder til at være en viljestærk pige, som ved hvad der er bedst for dig selv.
Mange kærlige knus og kram - og et held og lykke fra Cecilie :-)
Hej Stine
jeg ved ikke helt hvordan jeg skal sige det men det lyder ikke så godt ? Mine forældre taler næsten heller ikke sammen ! De er nemlig skilt jeg kommer tit i cyberhus for at være væk fra dem, Og det hjælper mig faktisk.... Men jeg er stum (man kan ikke tale) Jeg går i almindelig skole det er svært jeg laver tegnsprog men jeg håber virkelig for dig at du får det beder :)
Hilsen Linnea
Tilføj kommentar