Selvmordsforsøg
forumspørgsmål
Selvmordsforsøg
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Inderst inde
Min søster forsøgte at begå selvmord igår. Nu er hun indlagt fordi hendes levertal er rigtigt dårlige. Jeg har aldrig i mit liv været så bange! Det er det værste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg har grædt hele natten. Jeg gik ind i stuen, hvor min mor også sad og græd og vi sad sammen og græd og snakkede om det.
Hvad har jeg gjort forkert? Hvorfor fortalte hun mig ikke, at hun havde det så dårligt? Hvorfor havde hun ikke sagt det til vores forældre?
Jeg elsker hende så højt og det gør SÅ ondt at vide, at hun ikke elskede mig. For det kan hun jo ikke have gjort, når hun valgte at hun ville dø!
Nanna
Relateret indhold
Flytte hjemmefra - hvad med mor?
Kære Cyberhus Først og fremmest tak for nogle rigtig gode og brugbare brevkasse. Jeg synes altid i giver nogle gode og dybdegående svar, både om emner der vedrører én og andre, der blot er "spædende". Nu har jeg selv brug for hjælp til et meget følelsesladet problem, og jeg...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
jeg har cuttet i ca 4 år og haft selvmor
jeg har cuttet i ca 4 år og haft selvmordstanker... ingen ved noget
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Depression og Social angst
Hej. Jeg er en pige på 17 år, og jeg har for nylig fået konstateret depression og social angst som følge af bl.a. mobning i folkeskolen. Jeg er begyndt til psykolog, og det er godt nok. Det har ikke hjulpet endnu, men forhåbentligt hjælper det på et tidspunkt, for jeg er træt af at hade mig selv...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Kommentarer
For det første så skal du vide at det IKKE er din skyld noget af det, heller ikke dine forældres.
Det kan være rigtigt svært for mennesker med selvmordstanker at tale om det, og især til folk der er tætte på dem, og det har ikke noget at gøre med at man ikke elsker ens familie eller venner eller noget, men simpelthen bare fordi nogle ting kan være for svære at snakke om, også selvom at det er det eneste der rigtigt hjælper i længden.
Når hun vågner/ kommer hjem igen, så vil jeg råde dig til at lade være med at spørge om hvorfor gjorde du det også, og spørge om hun ikke elsker dig og sådan, selvom det er ment godt så vil alt det vil bare give hende endnu dårligere samvittighed end hun sikkert allerede har, og det vil gøre hende endnu mere ked af det, og det hjælper slet ikke. Jeg synes i stedet for at du skal gøre det klart for hende at I elsker hende og at I er der for hende når hun er klar til det, det nytter ikke noget at presse hende ud i at snakke med jer om det, hun skal nok komme til jer når hun er klar, men derfor skal i jo ikke bare lade hende være så hun tror at i er ligeglade, i skal bare vise at i er der for hende og at i elsker hende uden at være for påtrængende og våge over hende hele tiden, og så synes jeg også at jeres forældre og hende skal sørge for at hun får noget proffessionel hjælp, grunden til at jeg ikke har nævnt dig lige her er at du også skal passe på at du ikke tager for mange ting på dine skuldre, for det kan i sidste ende bare knække dig fuldstændigt.
Jeg synes også at du skal gå ind på chatten herinde på mandag og få snakket ud om det, for det kan være rigtigt svært at stå som pårørende til en der har forsøgt eller begået selvmord, og derfor synes jeg det er vigtigt at du får snakket med nogen voksne om det, og også blive ved med at bruge dine forældre så i sammen kan komme videre.
Tak for svaret.
Jeg vil ALDRIG kunne slippe skyldfølelsen. Jeg vil altid sidde tilbage med spørgsmålene: Var der nogle tegn jeg har overset? Har jeg sagt eller gjort noget der har været med til at hun har fået det så dårligt?
Hvis hun overlever, vil der ALTID sidde en frygt i mig for at hun skal gøre det igen. Lige nu ved jeg ikke om hun overlever. Hendes levertal er dårlige og hun har ondt i maven og kaster op hele tiden.
Jeg har ALDRIG været så bange og ked af det.
Nanna
jeg tror desværre altid at det vil være sådan at man har en form for skyldfølelse uanset hvad, sådan er vi mennesker bare indrettet, jeg har selv mistet en veninde fordi hun tog stoffer og kom så til at tage en overdosis, og jeg sidder også selv og tænker at der må være noget jeg kunne have gjort for at stoppe det, men min fornuft siger mig også at jeg intet kunne have gjort. Men frygten vil man som du siger nok heller aldrig komme af med, men den bliver mindre jo mere man får snakket om det og får bearbejdet det.
men hør her søde pige og tro mig når jeg siger at det IKKE er din skyld.
Jeg ved godt, at det er rigtig svært sådan noget.
For det er svært, men der er heller ingen, der har sagt, det skal være let.
En af mine mors kollegaers datter begik selvmord i september måned. Hun var næsten lige blevet 16 år, og hun blev meget mobbet. Faren fandt hende med pulsårerne skåret op. Og min mor har aldrig set en kvinde(hende kollega) græde så meget. Min mor begyndte grædende og sige til mig: "Du kunne aldrig finde på at tage dit eget liv, vel?" Og jeg spurgte hende jo om hvorfor. Og så fortalte hun mig det der. Og da hun kom hjem krammede hun mig og sagde: "Håber aldrig nogensinde, du gør sådan noget." Og tro mig, jeg var total rystet resten af ugen. Jeg har efter det tit sagt til mig selv, at hvis jeg kendte hende, så ville jeg rigtig gerne støtte hende og hjælpe hende, hvor jeg kunne. For jeg ved selv, hvor svært det er. Jeg er selv blevet utrolig meget mobbet, haft selvmords tanker, været cutter og sådan noget. Og nogle gange har det tit været sådan, at jeg bare ønskede, at jeg var død. Tog en masse piller eller skar mine pulsårer op. Men samtidig ved jeg, hvor mange jeg vil/ville såre ved at gøre det.
Og det er også rigtig hårdt og svært at miste nogen, man holder meget af.
Min x net-kæreste forsøgte selvmord pga. kærlighed. Der er rigtig mange ting, der kan være ret dræbende, hvis man kan sige det sådan?!
Og det er aldrig nogens skyld, at en person forsøger selvmord.
Man kan sige det på den måde, at hvis man fx begår selvmord eller forsøger selvmord pga. mobning fx, så kan man jo sige, at det egentlig er mobbernes skyld, at man faktisk gør, som man gør.
Men egentlig er det ikke nogens skyld. Det er i hvert fald ikke din skyld, at din søster gjorde, som hun gjorde.
Hilsen Camilla.
Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme til at tænke eller sige sådan. Men lige nu håber jeg at der er en der dør... En som har den samme vævstype, som min søster og som er donor og som har en egnet lever....
- Ellers dør min søster...
Men selv hvis hun får en lever er hun ikke sikret at overleve... Hun kan afstøde den eller blive alvorligt syg efter operationen...
Kære kære Mathilde Hvorfor...? Hvorfor gjorde du det..? Hvorfor..? Hvorfor ville du forlade mig..? Du må ikke dø...!
Nanna
Min søster er i koma nu. Det ser ikke ud til at hun klarer det. Hun har lidt så meget. Jeg har aldrig set et menneske have så mange smerter som hun har haft de sidste dage.
Jeg er helt ude af mig selv, kan ikke græde mere kan ikke tænke, kan ikke foretage mig noget...
Nanna
Jaaa.
Nu har jeg ikke selv en storesøæster men jeg vil have gjordt det samme som du gør..Men det skal nok gå min ven!
:)
Tilføj kommentar