Kære Brevkasse Dette er faktisk første gang, at jeg skriver ind til en brevkasse og generelt omkring hvad jeg føler / har problemer med, til nogen jeg ikke direkte kender. Jeg vil prøve af mine bedste evner, at gøre mit spørgsmål klart uden at skrive en halv roman med på vejen. Jeg er for nogle måneder siden flyttet for mig selv, til en større by for at studere på universitetet. Jeg begynder allerede inde for de første par uger af mit studie, at snakke godt sammen med en pige fra mit hold. Pga. mange sociale arrangementer for at ryste vores hold sammen, får vi et hvis forhold til hinanden og begynder "officielt" at se hinanden, som kærester. Vi har ikke været sammen mere end 3 måneder og det er nu omkring 2 uger siden vi først snakket om, at vi ikke længere skulle se hinanden som kærester. Det ligger mest på hendes siden da hun fortalte mig, at hun ikke rigtig længere har de samme følelser for mig, som i starten. Vi kom frem til, at vi måske har set for meget til hinanden på for kort tid, da vi ikke bor langt fra hinanden og går i samme hold på universitetet. Selv er det gået op for mig, at jeg ikke har været så god til at tage hensyn til, at hun havde brug for at være sammen med det fællesskab hun allerede havde fået. Det var ikke et problem for mig, men jeg tror måske at jeg fik hende til at føle sig lidt isoleret. Udover studiet har hun en meget travl hverdag med arbejde og vi har først fået talt ud omkring tingene for nogle dage siden. Mest fordi det gik mig meget på, at vi ikke havde snakket ordenligt igennem. Jeg spurgte hende om hun havde lyst til at give det en chance, hvilket hun ikke havde lyst til. Hun sagde at hvis vi måske havde set hinanden lidt mindre i starten, kunne det være at det havde været anderledes. Hun vil rigtig gerne være venner og at vi kan få det til at fungere, da vi nu har fælles venner og går på samme studie. Mit problem ligger i, at jeg stadig har rigtig mange følelser for hende, følelser jeg ikke har haft før til nogen anden. Jeg har haft andre forhold, hvor det ikke har været svært på samme måde at slå op og kender godt fasen. Jeg vil rigtig gerne respekterer hendes ønske om, at vi skal se hinanden som venner men hvor det for mig er meget svært. Jeg savner hende ubeskriveligt meget i min hverdag, men har ud af respekt ikke lyst til at presse på. Er det forkert af mig, at prøve og vinde hende tilbage ved at tilbringe meget tid sammen med hende, som venner? Jeg vil rigtig gerne have et godt venskab til hende, så vi kan have det hyggeligt og sjovt sammen. Men jeg føler at det bliver et venskab på falske forudsætninger, da jeg ser hende hver eneste dag og bliver utrolig trist over, at jeg ikke længere kan vise mine følelser over for hende (Igen med respekten for hende). Det gør også at jeg bliver utrolig ked af det, forvirrede og restløs, hvilket er følelser jeg ikke har haft før på sammen måde. Bare det at jeg skriver dette, får mig til at trille tårer selv om jeg ikke har lyst til, at det skal gå mig så meget på. Jeg har allerede fået et fællesskab til flere fra mit hold, endda nogen som jeg har kunne snakke med dette omkring. Mest fordi de selv kunne sætte sig ind i situationen, men det har ikke hjulpet. :( K.h ...