Når jeg ser på billedet, tolker jeg på det (selvfølgelig, vil nogen sige, men alligevel er det nødvendigt for mig at skrive det) ud fra min egen livshistorie.

Jeg ser en sårbarhed, en styrke, og en sorg. Og ikke mindst trods. Jeg ser en pige - jeg tænker, på min egen oplevelse og kobler billedet sammen med incest. For mig udtrykker hun noget, jeg selv har følt. Hun råber verden op med sin tavshed.

På mine egne billeder er der på en eller anden måde, altid noget med munden på mennesket. Som ikke kan tale. Men som dette billede så råber det op med sin tavshed. Og taler tydeligere end nogen ord nogensinde kan gøre det.

Undskyld, hvis det er rodet skrevet, det er lidt overvældene for mig at sætte ord på det.

Oprør!

når jeg ser dette billede tænker jeg på tavshed en pige der går rundt med en eller form for smerte inden i sig som har ondt i livet og går og gemmer det hele inden i sig selv og ikke har nogen at snakke med fordi det er et tabu