Late bloomer

brevkassespørgsmål

Late bloomer

brevkassespørgsmål af
B
17 år
Oprettet 2 uger 21 timer siden

Hej cyberhus, jeg skriver ind til jer fordi jeg ikke ved om jeg er late bloomer, jeg er en dreng på 17 ved navn B men alle kalder mig for B. Jeg er i tvivl om jeg overhovedet har ramt puberteten endnu, har ikke haft et grow spurt endnu, min stemme lyder som en 10 årige. Har intet kropshår, nosser og pik er ikke fikset endnu. Har et arbejde men lidt pinligt når kunderne tror de bliver betjent af et lille barn

Svar: 

Hej B

Det er helt forståeligt, at du undrer dig. 

Hos drenge starter puberteten typisk mellem 9 og 14 år. Men hos nogle starter først senere. Læger begynder normalt først at undersøge det nærmere, hvis der ikke er tydelige tegn på pubertet omkring 14–15 års alderen.

Du er selv opmærksom på flere af de her tegn, men nu nævner jeg bare en række fysiske forandringer som at:

  • Penis vokser
  • Stemmen bliver dybere
  • Kropshår under armene og omkring penis 
  • Højdevækst
  • Bumser
  • Mere sved og kropslugt

 

Hvis du som 17-årig stadig oplever meget få eller ingen af de her tegn, synes jeg du skal få det tjekket af en læge. Det betyder ikke nødvendigvis, at noget er galt, men det er værd at få en professionel vurdering hos en læge der kan lave nogle egentlige undersøgelser. 

Gode hilsner Lukas

Lukass billede
Lukas, frivillig uddannet ungerådgiver hos Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program