Hej

Tusind tak for at du rakte ud! Jeg vil gerne lige starte med at rose dig for dit brev. Jeg kan virkelig mærke, hvor velovervejet og reflekterende du er, ud fra hvad du har skrevet. Det er mega fedt!

Den lidt hårde side ved at være velovervejet og reflekterende er jo så desværre også, at det nogle gange kan komme til at tage lidt overhånd, hvilket du jo også fint pointerer selv. Og bare fordi man godt kan se på en situation og sige ”det er min angst der taler, alt er okay”, betyder det jo ikke at man holder op med at have de ængstelige tanker. Bare fordi man ved man er farveblind, betyder det jo heller ikke, at man kan begynde at se farverne lige pludselig.

Så her vil jeg meget gerne være den der rækker ud, tager dig i hånden, og fortæller dig at du godt må give slip på det her.

Det du beskriver, lyder for mig som et rigtig godt eksempel på noget der hedder ”intrusive thoughts” eller på dansk ”påtrængende tanker” (det kan også oversættes tvangstanker, men dette ser man primært hos folk med OCD eller lignende). Jeg ved ikke om du måske har hørt om dem?

Hvis ikke, er det tanker der dukker op, ofte når vi er trætte eller skal sove, og som hjernen af en eller anden grund beslutter sig for at tage meget alvorligt. Også selvom de egentlig ikke fortjener al den opmærksomhed. De er ekstremt almindelige, og endnu mere endnu for folk der kæmper med angst. Og selvom du skriver du godt ved at du nok mest bare har brug for at komme ud med det, vil jeg gerne alligevel fortælle dig, at du virkelig ikke har gjort noget forkert alligevel.

Lad os lige se på, hvad du i realiteten gjorde. Du scrollede på Reddit, så et klip fra en gammel film, tænkte "det ser interessant ud" og søgte på den. Det er så uskyldigt som det kan blive, min ven.

Men det smarte og lidt frustrerende ved angst er, at den ikke rigtig interesserer sig for hvad der faktisk skete. Den finder en lille usikkerhed, og så bygger den en "hvad nu hvis" oven på det. Og jo mere du prøver at tænke dig ud af den tanke eller bevise den forkert, jo mere liv giver du den. Det er lidt ligesom en skramme du ikke kan lade være med at røre ved. Jo mere du rører, jo længere tid tager det at hele.

Men lad os prøve noget, fordi jeg ved godt at man ikke blot kan fortælle et ungt menneske med angst, er de bare skal slappe af. Lad os lege at det værste tilfælde er det sande. At det faktisk var porno, og at damen måske ikke var over 18. Det tror jeg ikke, men lad os se på det alligevel.

Ville der ske dig noget? Nej. Fordi man ikke kan straffes for noget man ser utilsigtet. Der er forskel på at opsøge, downloade eller dele noget med vilje… og at et klip dukker op i ens feed og man ser det i et par sekunder. Det første er ulovligt. Det andet er ikke. Du søgte ikke på noget ulovligt, du downloadede ikke noget, du delte ikke noget. Du så et klip der dukkede op, og googlede en filmtitel.

Og du søgte blot informationer bagefter. Du googlede ikke rundt, for at se om du kunne finde porno om nogen under 18. Og hvilken kropslig reaktion har du fået nu, hvor du har den mindste tanke om at det kunne måske have været tilfældet? Du blev ikke begejstret over tanken, at det måske var det du så. Du blev fyldt med angst.

Så selv i det absolut værste scenarie din angst kan forestille sig, er svaret stadig, at du ikke har gjort noget forkert.

Det er lidt det smukke ved at vende "hvad nu hvis" om. Hvad nu hvis det værste var sandt? Så er du stadig okay.

Prøv at tage en dyb indånding, en af dem du kan mærke helt nede i maven, læg telefonen fra dig og lad tanken være der uden at kæmpe imod den. Prøv lige at mærke, om den måske selv mister pusten.

Og hvis den her slags tanker er noget der besøger dig tit, så vil jeg opfordre dig til at snakke med nogen om det. Det kan være virkelig svært at vende de her tanker om når man er alene, så at have en man kan gå til, kan være guld værd. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at komme tilbage her igen, hvis du har brug for det.

For nu håber jeg bare at du kan mærke at der er lidt mere luft i brystet end da du startede med at skrive. Du har ikke gjort noget forkert. Det lover jeg dig.

De bedste hilsner,
Juni fra Cyberhus