Hej du,

Hvor er jeg ked af at høre om alt det, du har været igennem og stadig kæmper med. Det er godt at du skriver til os igen, for det er da ikke noget man kan klare alene.

Du skriver, at du har fået en ptsd diagnose i januar, og at du har dumpet nogle eksaminer som du har brugt rigtig meget tid på. Jeg kan virkelig godt forstå at det føles uretfærdigt og håbløst, når du har kæmpet så hårdt for at få det bedre. Det lyder som en virkelig voldsom oplevelse du har haft, og selvom det er frustrerende, så tager det desværre tid at finde fodfæstet igen. Og det er også helt naturligt, hvis der er perioder hvor det går ok, og perioder hvor det hele føles svært. Ptsd må være en hård diagnose at få, men det er vigtigt at vide at ptsd kan behandles, så du kommer ikke til at have den sådan her resten af det liv. Du skal også vide at omkring 40% af voldtægtsofre udvikler ptsd, fordi det er så voldsom en oplevelse. Så det er altså ikke noget du har fået, fordi du har gjort noget forkert.

Jeg ville ønske, at du bare kunne beslutte dig for at have det godt igen, og så ville alt være fint. Men du kan sammenligne det med at have et brækket ben. Hvis du går på et brækket ben før det er vokset helt sammen, bliver det ikke bedre. Men hvis du giver det tålmodighed og behandling, vil det vokse sammen og du vil kunne gå på det igen. Det du har oplevet, er selvfølgelig meget, meget sværere end et brækket ben. Men det kræver også tålmodighed, omsorg og behandling at vokse sammen mentalt, ovenpå en voldsom oplevelse. Så selvom det føles uoverskueligt lige nu, så lover jeg at det bliver det bedre, hvis du giver det tid.

Det betyder måske også, at du i en periode er nødt til at skifte fokus fra store ting som studie, kærlighed og børn, til at tage det hele lidt mere en dag ad gangen. Når du har en helt ny ptsd diagnose, som du venter på behandling for, så skal der desværre ikke så meget til før man bliver for presset. Du skal nok nå frem til at bestå dine eksaminer og alt det andet du gerne vil, men lige nu tror jeg, det er vigtigt at fokusere på, at komme ovenpå igen. Derfor vil jeg gerne komme med nogle råd til hvad du kan prøve, indtil du enten har det bedre eller starter i behandling. Jeg tænker du allerede har prøvet en masse ting det sidste år, så noget af det har du nok allerede gjort, men jeg håber du alligevel vil give det en chance til.

Mit første råd er at fokusere på de små ting, som plejer at føles rare. Det kan være at spise en is i solen, høre din yndlings sang, gå en tur, være sammen med dine veninder osv. Det er ikke sikkert du har lyst til at lave de ting lige nu, men hvis du f.eks. beslutter dig for at lave mindst 1 rar ting hver dag, kommer glæden lige så stille igen. Samtidig får du fortalt dit system, at det er ok at slappe en smule af og lave nogle rare ting.

Det næste jeg vil råde dig til, er at tale med nogen. Det har du helt sikkert allerede gjort, men det er helt vildt vigtigt at blive ved med at gøre det. Det kan både være dine veninder og familie, men det kunne også være en psykolog eller din læge. Jeg ved at du venter på behandling i psykiatrien, men du burde også kunne få tilbudt gratis psykologhjælp hvis du taler med din læge om hvordan du har det. Du kan også kontakte Joan søstrene, som er specialiseret i at rådgive kvinder der har været udsat for voldtægt og som ved hvilke tilbud der findes, mens du venter på behandling. Dem finder du her: https://joan-soestrene.dk/radgivning/

Endeligt vil jeg foreslå dig at tale med vejledningen på dit studie, for der er sandsynligvis mulighed for at tage dit studie på nogle lidt andre vilkår, når du har en ptsd diagnose. Det kan f.eks. være hjælp til at strukturere din forberedelse, ekstra tid til eksamen, økonomisk støtte og måske også ekstra eksamensforsøg. Det føles måske lidt grænseoverskridende at spørge om hjælp på den måde, men det er der faktisk rigtig mange studerende der får.

Til sidst vil jeg bare gentage, at selvom det er noget lort for tiden, så bliver det bedre. Hvis du får brug for hjælp i de svære perioder, vil jeg anbefale dig at kontakte Livslinjen som du finder her: https://www.livslinien.dk/  Du er også altid velkommen til at skrive til os igen. Og husk at selvom du er nødt til at tage dig af dig selv lige nu, og du måske ikke kan alt det du plejer, så kommer det her ikke til at definere hvem du er på den lange bane. Der kommer til at være op og nedture, men du skal nok komme igennem det.

Mange hilsner,

Marie