Hår forneden
Hår forneden
Hey Jeg er en pige på 17, jeg begyndte at få hår dernede da jeg var omkring 9 og jeg har vitterligt aldrig barberet mig forneden. I starten var det bare fordi jeg ikke vidste hvordan man gjorde/ikke havde nogen grund til det, men nu er det mere fordi jeg synes det er en vildt pædofilsk gerning hvis det giver mening. Jeg vil bare høre hvad drenge i virkeligheden synes hvis de er sammen med en pige, og hun bare har vildt meget hår både på fissen og imellem ballerne. Jeg har nemlig aldrig været sammen med en dreng før, og føler nemlig det godt snart kunne ske, men jeg er vildt nervøs over om de synes det er ulækkert!
Kære dig,
Det er helt okay at være usikker på, hvordan en fyr vil synes om intimbehåring, når du ikke har været sammen med en fyr før. Du er langt fra den eneste, der har det sådan.
Når det kommer til intimbehåring, er der ikke et rigtigt eller forkert svar. Nogle vælger at fjerne intimbehåring, mens andre ikke gør. Der er ingen regel om, at intimbehåring skal fjernes. Det er et personligt valg, hvad man selv ønsker.
Du spørger, hvad drenge foretrækker. Sandheden er, at drenge mener meget forskelligt. Nogle har måske en idé om, hvordan de tror, en krop “skal” se ud, ofte påvirket af pornofilmer, sociale medier eller snak med venner. Men i virkeligheden vil de fleste være mere optagede af stemningen, nervøsiteten og det at være sammen med dig.
En vigtig ting at huske er, at en sød og respektfuld fyr vil acceptere din krop, som den er.
Hvis du en dag får lyst til at intimbarbere dig, skal det være, fordi du har lyst og ikke fordi du føler, at du bør. Og hvis du ikke har lyst, er det også helt okay. Det vigtigste er at du holder fast i det der er rigtigt for dig.
Din krop er din, og den er helt, som den skal være ❤️
De bedste hilsner,
Camilla


