Forkert info

brevkassespørgsmål

Forkert info

brevkassespørgsmål af
M
17 år
Oprettet 2 måneder 1 uge siden

"Det er også rigtigt at det vil være ulovligt for en voksen over 18 år at være seksuel sammen med en under 18." Sådan skriver en Camilla i brevkassen. Undskyld, men det er altså noget vrøvl. Der er intet, som i ingenting, der forbyder en 19-årig at gå i seng med en 17-årig. Den seksuelle lavalder er 15 år. Derfor har Fonseca fra Moderaterne fx heller ikke forbrudt sig mod loven når han går i seng med sin kæreste på 15. Det må han efter lovens ånd gerne!! At han er ekskluderet fra Moderaterne, har noget med moral at gøre.

Svar: 

Hej M

Tak for at du tager dig tid til at skrive, når du falder over informationer, der ser forkerte ud. 

Nu har du ikke linket til svaret, så det er lidt svært at afgøre om det er forkerte informationer. 

Du har helt ret i at den seksuelle lavalder er 15 år, og at en voksen, som udgangspunkt gerne må have sex med en 15-17 årig. Der er dig tilfælde, hvor det alligevel er ulovligt. Hvis den voksne fx er den unge lærer, træner eller på anden måde har et forhold til den unge, som giver et skævt magtforhold mellem de to, ja så kræver loven faktisk at begge parter er fyldt 18 år. 

Om det er tilfældet, i det svar du har læst ved jeg ikke. Du er velkomment til at skrive igen, med et link til svaret, så vi kan tjekke, om det faktisk er rigtige info, eller om svaret skal rettes. 

Mange hilsner Pedro 

Pedros billede
Pedro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program