Venusbjerg?
Venusbjerg?
Jeg har lissom sådan en stor forhøjning nede ved sprækken. Jeg har så googlet og fundet ud af det vist hedder venusbjerg? Er det normalt at have sådan et fremtrædende venusbjerg? Er det attraktivt for drenge og for andre piger hvis jeg har et fremtrædende venusbjerg eller er det no go?
Kære dig,
Tak for dit spørgsmål! Det, du oplever, er helt almindeligt, og du er ikke alene med dine tanker og den lille usikkerhed om, hvorvidt det er attraktivt. Det er helt normalt at blive usikker. Ingen kroppe er ens, og formen vil variere fra person til person. Nogle har et mere fremtrædende venusbjerg end andre, det er bare en naturlig variation, og der er intet ‘forkert’ i det.
Det er helt forståeligt, at du tænker over, hvordan andre ser på det, men husk, at attraktivitet og værdi ikke kun handler om, hvordan kroppen ser ud. Det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas i din egen krop. Alle kroppe er unikke og smukke på deres egen måde, og dit venusbjerg er en del af det, der gør dig unik ✨ For langt de fleste vil størrelsen på Venusbjerget være fuldstændig ligegyldigt, for det er en meget meget lille del af det der samlet set gør dig attraktiv for et andet menneske. Det samme gælder alle andre dele af kroppen, som man kan være i tvivl om. For et andet menneske betyder det sjældent ret meget, fordi det er hele dig de "vil have"
De kærligste hilsner,
Camilla


