Kære A

Tak fordi du skriver. Det kræver enormt meget mod at fortælle om sådan nogle tunge og sårbare tanker, og allerede der viser du en styrke, som du måske slet ikke selv kan mærke lige nu. Jeg er virkelig glad for, at du rækker ud, for du skal ikke gå alene med det, du står i.

Det gør mig rigtig ondt at høre, hvor svært du har det. Selvmordstanker og selvskade er altid et tegn på, at man har brug for hjælp og støtte, og det er noget, ingen bør bære alene. Det giver god mening, at du føler dig presset, når du beskriver, at dine forældre ser dig som den der “klarer sig”. Det er et tungt ansvar at få lagt på sine skuldre, og det kan give en følelse af, at man ikke må falde eller være ked af det. Men du er et menneske, og du har lige så meget ret til at have det svært som alle andre.

Jeg kan godt forstå, du er bange for at fortælle dine forældre, hvordan du egentlig har det. Mange unge er bange for at gøre deres forældre kede af det eller skuffede, og særligt når man i forvejen føler, man skal være den, der “trives”. Men du fortæller faktisk allerede noget meget vigtigt: dine forældre ved, at du har det svært. De har været der for dine søskende før, og de vil helt sikkert også være der for dig. Det er ikke noget, du skal skjule for at skåne dem. De vil langt hellere vide, hvordan du virkelig har det, end at du går alene med så tunge tanker. Selvfølgelig kan de blive kede af det, på dine vegne, men det bliver meget mere glade over, at du deler det med dem, så de kan hjælpe. Det er det vigtigste for dem. 

Selvmordstanker behøver ikke betyde, at du ønsker at dø. Det betyder ofte, at du ønsker, at smerten stopper. At du ønsker forandring, og det kan lykkes, når du får hjælp. Men for at du kan få den hjælp, du fortjener, har du brug for at dele det med en voksen i dit liv, der kan støtte dig. Det kunne være dine forældre, men hvis det føles alt for svært lige nu, kan du også starte et andet sted. For eksempel en lærer, en sundhedsplejerske, en træner eller en anden voksen, du føler dig nogenlunde tryg ved. Du er også altid velkommen til at skrive herind igen. Ellers hvis du får brug for at tale med nogen hurtigt, eller hvis tankerne bliver rigtig tunge, vil jeg også varmt anbefale dig at tage kontakt til Livslinien. På deres hjemmeside, livslinien.dk, kan du både ringe eller skrive helt anonymt med nogen, der er vant til at lytte og støtte unge, som har det svært. De tager dig alvorligt, og du behøver ikke fortælle noget, du ikke er klar til. 

Du skal vide, at du ikke er en belastning, og at du ikke ødelægger noget ved at fortælle sandheden. Tværtimod giver du dine forældre muligheden for at være der for dig, ligesom de har været der for dine søskende. Det er ikke dit ansvar at være “det stærke barn”. Det er de voksnes ansvar at passe på dig, også når du har det svært.

Du fortjener hjælp, tryghed og støtte. Du fortjener at få det bedre. Og du fortjener ikke at være alene med de tanker, du går rundt med. Jeg håber virkelig, at du vil række ud til en voksen, også selvom det føles svært. Så husk på at du er vigtig, og at du betyder noget.

De varmeste hilsner
Kasper