Kære C,

Mange tak for din besked. Jeg kan virkelig godt forstå at det kan være angstprovokerende at skrive til os, men jeg er meget glad for at du alligevel har gjort det!

Det lyder hårdt, det du går igennem, og jeg kan godt forstå hvis det hele kan virke håbløst og uoverskueligt. Det lyder også som en kompliceret situation, og der er selvfølgelig meget jeg ikke ved, så derfor vil jeg prøve at komme med lidt forskellige typer råd, så der forhåbentlig er noget af det som rammer rigtigt.

Du spørger ikke direkte til det, men jeg vil alligevel gerne starte med at fokusere på plan A, i forhold til din ret til behandling, bare for at være sikker på at du kender til dine muligheder.

Plan A:

Jeg er lidt i tvivl om din læge har afvist at henvise dig til Bispebjerg eller om Bispebjerg har afvist din læges henvisning. Men uanset hvad, tror jeg at du har brug for, at der er nogen som rådgiver dig om dine muligheder. Det er rigtigt at man ikke kan få hormonbehandling når man er 14 år, men der er for eksempel ikke noget krav om at man skal være 15 år for at blive henvist til Bispebjerg. Nu ved jeg jo ikke præcist hvad din læge har sagt, men din alder alene burde ikke være en forhindring for at komme til samtale hos dem. Måske er der andre grunde til, at det ikke kan lade sig gøre lige nu, men så er det jo vigtigt at du får en anden form for hjælp, indtil du kan blive henvist. Der er forskellige måder du kan få rådgivning om dine rettigheder:

Hvis dine forældre støtter dig, eller du har en anden voksen du stoler på, er det letteste nok at bede dem om at undersøge det mere. De kan for eksempel få viden og rådgivning hos foreningen for støtte til transkønnede børn, som du finder her: https://fstb.dk/

Hvis du er tryg ved det, kan de også hjælpe dig med at tale med din læge om din situation. Nogle læger ved ikke så meget om behandling, så det kan også være en ide at gå til en anden læge, som bedre kender til mulighederne. Man har lov altid lov til at skifte læge, og når du fylder 15, er det faktisk din egen beslutning hvem der skal være din læge.

Hvis du ikke har dine forældres opbakning eller du har brug for mere hjælp, vil jeg råde dig til at kontakte LGBT+ rådgivningen. De taler med mange transkønnede som har udfordringer med at få behandling, så de kan enten rådgive dig i forhold til hvordan du kommer i gang med behandling og ellers ved de helt sikkert hvor du kan få rådgivning. Dem finder du her: https://lgbt.dk/raadgivning/

Plan B

Så spørger du hvad du skal gøre hvis du igen bliver afvist, og der tror jeg også det er vigtigt, at du taler med nogen om det, så du får noget hjælp.

Tal med nogen som har prøvet det.

Jeg kan godt forstå hvis din situation virker helt håbløs, fordi det er så hårdt at føle sig forkert. Derfor tror jeg også at du har brug for at tale med nogen, som har stået i samme situation som dig. Både for at få gode råd til at håndtere det, men også for at få en følelse af, at der stadig er mulighed for at få det godt. Der er mange transkønnede unge som har stået i en situation der ligner din, og heldigvis også mange som får det godt igen. Derfor har LGBT+ foreningen også forskellige tilbud til unge. De har AURA, som er mødesteder rundt omkring i landet, hvor man kan møde andre unge under 18. Det kan du læse mere om her: https://lgbt.dk/aura/ Hvis du bor i nærheden af København, har de også TRANSIT, som er gruppesamtaler for transkønnede unge. Det kan du læse mere om her: https://lgbt.dk/transit/

Tal med nogen du stoler på.

Uanset om du bliver afvist eller ej, tror jeg det er vigtigt, at du taler med nogen du er tæt på, om at du ikke har lyst til at leve og om selvskade. Jeg kan godt forstå at det er rigtigt svært, men jeg synes det er nogle alt for hårde ting at klare alene. Hvis dem du er tæt på ved hvad du kæmper med, er det lettere for dem at hjælpe dig - og du fortjener at få hjælp! Det kunne være dine forældre, hvis du oplever at de kan støtte dig, men det kunne også være en lærer eller anden voksen du stoler på.

Tal med din psykolog.

Du skriver at du helst ikke vil tale med din psykolog om dine tanker, og jeg kan ikke love, at de ikke taler med dine forældre. Jeg tror alligevel at det er vigtigt at dele det med dem, så de kan hjælpe dig på den rigtige måde. Din psykolog kender til gode strategier du kan bruge når du får lyst til at selvskade eller når du får dårlige tanker, så de kan faktisk være en rigtig god hjælp, hvis du åbner op.

Til sidst vil jeg gerne sige, at selv hvis det føles håbløst nu, så er der lys for enden af tunnelen. Jeg kan ikke sige hvor hurtigt det kan gå, men du kan få behandling, så du føler dig mere hjemme i din krop. Og du kan finde andre som kan rådgive dig og give dig gode strategier, så du ikke mister håbet. Du har allerede taget et virkelig modigt skridt ved at skrive til os, så jeg håber at du vil tage det næste og række ud til nogen af dem jeg nævner.

Husk at du også altid er velkommen til at skrive til os igen hvis du får brug for det.

Mange hilsner,

Marie