Ensom sommer
Ensom sommer
Hej Cyberhus, jeg får gode karakterer, mine lærere roser mig, og folk tror, jeg har styr på det hele. Men indeni føler jeg mig tom. Jeg bruger så meget tid på skolen, at jeg ikke rigtig har tid til venner. Og måske er det bare en undskyldning, fordi jeg faktisk ikke har nogen at være sammen med. Jeg er helt ærligt i tvivl om, hvordan det hænger sammen. Er jeg så fokuseret på skolen, fordi jeg ikke har andet, eller har jeg ingen relationer, fordi jeg prioriterer skolen? Er det værd at få 12-taller, hvis man føler sig alene hele tiden? Hvordan finder man balancen? Og hvis man først har bygget hele sin identitet op omkring at være dygtig, hvordan ændrer man så det uden at miste sig selv? Det plejer ikke at fylde helt så meget i hverdagen, men hver gang jeg har haft sommerferie eller juleferie kommer de her tanker, fordi jeg i modsætning til alle andre er alene det meste af min ferie. Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med mit spørgsmål. Måske bare høre andres tanker. Kh. Mig
Kære Sara,
Tusind tak for dit brev! Du kommer med en problematik, som mange andre unge også løber ind i på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det gør det jo på ingen måde lettere at håndtere men måske kan det hjælpe lidt på følelsen af, at du er den eneste, der står i dit dilemma.
Det er bestemt ikke nemt at balancere skole og det sociale liv, især når en af delene føles mere naturligt end det andet. Det er faktisk ikke helt så let at få stablet et socialt liv på benene, når det ikke det, der fylder i hverdagen (så længe man ikke tænker på det. Det lyder nemlig til at skolen bliver din distrahering). Det bliver heller ikke nemmere, for når først skolen slutter, så kommer arbejdet, og pludselig er du tilbage i det, du står i nu. Så hvad gør du?
Social kontakt, venskaber og at blive en del af noget sker kun, hvis man går ud og søger det, især når man ikke længere er et barn, og venskaber får større betydning. Som voksen betyder det helt konkret, at du må ud og få dig en social hobby. Du behøver ikke være god til noget. Interessen er nok. Det kan være en sportsklub, en hobbyklub, en læseklub, frivilligt arbejde, ja, hvad som helst så længe det indebærer, at du ses med andre mennesker om et fælles projekt. Er det på gymnasiet, så sæt dig sammen med de andre i frokostpausen, selvom det er skræmmende. Gå til festerne selv hvis det normalt ikke lige er dig - bare for at se, hvad det er. Tal med de andre i pauserne og prøv at lære dem at kende. Er det på uni eller på en anden videregående uddannelse, så er det, det samme. Hjælp de andre med det, de har svært ved, og tilbyd din hjælp selvom de måske ikke spørger. Selvfølgelig skal du ikke for alt i verden give alt hvad du har og droppe det, du godt kan lide, men bare lige nok til at du har andet i dit liv end skole. Fælles interesser er oftest der, hvor folk danner venskaber.
Samtidig vil jeg råde dig til at overveje hvilke slags venskaber, du søger. Og søger du venskaber fordi alle andre syntes at have det, eller fordi du reelt savner det? Hvor meget vil du lægge i et venskab, og hvad forventer du at få tilbage?
Når alt det er sagt, så skal du vide at mange er alene i deres ferier, hvis de ikke har en hobby eller noget andet, der kalder dem ud af deres hjem. Samtidig taler alle om det, de føler fyldte mest i deres ferier, når de kommer tilbage til hverdagen. Så det kommer nemt til at se ud som om, alle andre har super sociale liv i forhold til dig. Så det vigtigste i alt det her er, om du savner et socialt liv, og om du er villig til at give slip på noget af alt det, du normalt bruger din tid på, og erstatte det med noget mere socialt. For unormal, det er du på ingen måde.
Stort, stort kram til dig (hvis du vil have det). Uanset hvad du konkluderer, så er jeg virkelig glad for, at du har valgt at skrive ind, og du skal vide, der altid er plads til dig her. Har du brug for det, så er du altid velkommen til at skrive igen, kære Sara.
Frida fra Cyberhus