Min veninde har bilder af mig
Min veninde har bilder af mig
Jeg skal flytte skole efter sommerferien fordi min far har fået ny stilling ret langt væk og vi skal flytte. Jeg har en rigtig god veninde som jeg så skal sige farvel til og det er jeg selfølglig ked af. Vi har jo sagt vi vil holde kontakten men jeg ved jo også at det bliver svært når vi bor langt fra hinanden. Der er et lille problem som måske ikke er et problem. Engagn vi sov sammen pjattede vi med vores telefoner og tog bilder. Det blev lidt frækt for vi tog så vores nattøj af og lod den anden tage bilder. Ved godt det var skørt men tror vi blev lidt tændte af det. Jeg har slettet bilderne af min veninde men hun har sagt hun gerne vil beholde dem som minde om mig for billederne betyder meget for hende. Det er jo virkelig sødt men det jo også bilder hvor man kan se mine bryster, min sprække og min røv og jeg tænker lidt at når vi ikke er tætte mere om hun kunne finde på at sige til nogen venner (som jeg så også kender) hey nu skal i lige se nogen bilder af X. Skal jeg lade hende beholde bilderne og tænke søde tanker om mig eller skal jeg bede hende slette dem? Hvad tænker i? På den ene side varmer det mig at hun gerne vil beholde nøgenbilderne af mig og tage dem frem og kigge på dem. På den anden side er jeg lidt bekymret for risikoen. Øv, ved ikke helt hvad jeg skal gøre.
Kære dig
Det lyder som om du og din veninde har haft et tæt og tillidsfuldt venskab, og det er helt naturligt at være ked af, at det ændrer sig, når du skal flytte. Det er altid svært at sige farvel til nogen, man holder af.
Det er rigtig godt, at du stopper op og tænker over, hvad der skal ske med billederne. Selv når noget føles trygt i øjeblikket, og du stoler på din veninde, så har du helt ret i, at meget kan ændre sig, og det er vigtigt at tage din bekymring alvorligt, om din veninde kunne finde på at vise billederne til andre i fremtiden. Uanset hvor meget du stoler på hende nu, så kan man aldrig helt vide, hvordan relationer udvikler sig. Og det er dig, der har ret til at bestemme, hvad der skal ske med billeder af din krop.
Selvom det er sødt af hende at ville beholde billederne som minde, så er det faktisk okay – og vigtigt – at sætte en grænse, når du kan mærke en tvivl og bekymring. Fx er det helt ok at sige: "Jeg har tænkt over det, og jeg vil gerne have, at du sletter de billeder, hvor jeg er nøgen. Det føles ikke rigtigt for mig mere." Du kan også sige, at det ikke handler om, at du ikke stoler på hende, for du holder stadig af hende og vil huske jeres tid sammen, men du har bare brug for, at de billeder ikke findes mere, for du vil gerne passe på dit privatliv og dig selv. Hvis hun respekterer dig og jeres venskab, vil hun forstå det og gøre det uden spørgsmål. Det er nemlig helt okay at ændre mening - det er din ret.
Derudover så er det også vigtigt, at du ved, at du har ret til at få de billeder slettet, uanset hvad. Når det handler om så private billeder, så må din veninde faktisk ikke have de billeder på sin telefon, da du er under 18 år - det er nemlig ulovligt. Derfor er det også godt at høre, at du har slettet billederne af hende.
Jeg håber, at du vil stole på din mavefornemmelse og får talt med din veninde om at få slettet billederne.
De bedste tanker til dig og din nye start
Mange hilsner
Pernille