Forelsket i kendt
Forelsket i kendt
Jeg har svært ved at finde en kæreste og bruger derfor tiden på at forelske mig i kendte skuespillerinder og nogle af dem er Sofie Gråbøl og Iben Hjejle og mange af dem vækker lyst og glæde i mig og jeg elsker at se dem optræde og smile på kameraet. Jeg ville spørge om hvordan sådan følelser for kendte istedet for andre piger på min egen alder påvirker mig personligt og følsesmæssgit og om jeg er tiltrukket på den forkerte måde eller hvad jeg skal gøre for at få en pige til at elske mig som er på min egen alder
Kære Daniel
Tak fordi du deler dine tanker med os her på Cyberhus. Det, du beskriver, er faktisk noget som en del unge oplever, især hvis man føler sig lidt ensom eller har svært ved at finde en kæreste i den virkelige verden.
Hvorfor forelsker man sig i kendte?
Når du forelsker dig i kendte som Sofie Gråbøl eller Iben Hjejle, handler det ikke nødvendigvis om dem som personer (for vi kender dem jo ikke privat), men om det, de repræsenterer. De er smukke og ofte karismatiske. De smiler, virker trygge og glade, og det giver en følelse af varme og tilknytning. Det er sikkert og ukompliceret at være forelsket i en person, du ikke har en egentlig tilknytning til, og du kan selv lidt bygge en fantasi relation sammen.
Så det giver god mening, at du bliver glad af at se dem. Det kan være en slags “emotionel flugt” eller bare en anden måde at udfylde et følelsesmæssigt tomrum.
Er det “forkert” at være tiltrukket af kendte?
Nej, naturligvis er det ikke forkert, mange har celebritie-crushes. Men det kan være eller blive problematisk, hvis det bliver en erstatning for relationer i virkeligheden, og du måske begynder at føle, at ingen i virkeligheden kan leve op til dine idealer. Det kan gøre det sværere at knytte dig til piger på din egen alder, især hvis du føler, at du eller de ikke er god nok.
Hvordan får man en pige på ens egen alder til at elske en?
Det virker måske simpelt og kliché, men før du kan elske andre og andre skal kunne elske dig på en sund måde, så skal du hvile i dig selv. Jeg ved det er lettere sagt end gjort, derfor vil jeg give nogle ekstra råd med du evt kan bruge:
Vær ægte: Piger (og mennesker generelt) tiltrækkes af nogen, der tør være sig selv, hvile i sig selv, og ikke prøver på at være noget de ikke er.
Lær at tale med piger uden et mål: Det er nemmere at skabe relationer, hvis du ikke hele tiden føler, du skal “vinde” nogen. Lær piger at kende som fx ven eller bare som person først. Så kan det med forhold altid komme på banen senere.
Arbejd med din selvtillid: Hvis du har svært ved at tro på, at nogen vil elske dig, kan det være en barriere. Mange forhold starter med, at man tror på, at man fortjener kærlighed.
Se hvor du kan møde piger: Det kan fx være gennem skolen, fælles venner eller bare online steder som fx facebook-dating eller facebook grupper generelt. Her har du rig mulighed for at kunne møde piger som deler samme interesse som dig, og som du måske kan udvikle en større relation til senere.
Tal om dine følelser med nogen: Hvis du ofte føler dig alene, så kan det være en god ide at tale med nogen du stoler på, det kan både være et familie medlem eller en god ven . Det vigtigste er du ikke går alene med de tanker til hverdag, så er det altid rart at have nogen at betro sig til.
Jeg vil runde mit skriv af med at minde dig om at, du er ikke underlig, og du er heller ikke “tiltrukket på den forkerte måde”. Men hvis kærligheden til kendte begynder at fylde så meget, at det blokerer for virkelige relationer, så er det måske et tegn på, at du har brug for at blive mødt og forstået af nogen i virkeligheden, og det st du skriver til os her på cyberhus er allerede et skridt i den rigtige retning.
Al held og lykke til dig!
Med venlig hilsen Kylie.