Sår på penis

brevkassespørgsmål

Sår på penis

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 1 måned 6 dage siden

Hej, jeg begyndte for cirka en uge siden at opleve lidt rifter på forhuden og den nederste del af hovedet efter onani eller samleje. Det er nu blevet meget værre. Det ligner det samme som hvis man er solskoldet og huden er ved at falde af. Jeg har undersøgt lidt og har læst mig frem til at det kan være ting som at jeg måske skal bruge noget fugtcreme, det kan være svamp eller værre. Jeg takker på forhånd for svar.

Svar: 

Hej med dig. 

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du er generet af sår og rifter på penis som du gerne vil af med. 
Jeg vil starte med at sige, at det er en hyppig og almindelig ting som vi ofte ser og der findes gode behandligsmuligheder. Det kan dog ofte være noget der lige driller lidt tid, da det kan blive en ond cirkel, hvor man først får en lille rift, og når den heler op trækket arvævet huden lidt sammen, som så bliver lidt ekstra stram og kan så bryde op igen ved nyt samleje eller onani. 
Så det handler om enten at give det tilpas med ro til at det heler helt op inden man er seksuelt aktiv igen eller man kan, præcis som du skriver, forsøge at give det lidt blødgørende fugtighedscreme, så det ikke strammer så meget. Her kan du købe en almindelig neutral fed parfumefri creme på apoteket. 
Hvis det ikke hjælper kan din læge vurdere det og i nogle tilfælde er det så nødvendigt at give lidt stærkere creme med indhold af binyrebarkhormon. 

Jeg håber du kan bruge mit svar og snart er fri for dine gener. 

med venlig hilsen 

Morten Sparholt

MortenSs billede
Morten, frivillig læge hos Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program