Kære A,

Tak for din besked, det lyder som du har det rigtigt svært ligenu.

Jeg går jo ikke i skole længere, men jeg kan godt huske hvor surt det nogle gange var, at man ikke selv kunne bestemme ret meget. Selvom det ikke hjælper så meget ligenu, så ændrer det sig heldigvis ret meget, når du bliver større.

Men jeg synes også det lyder som om du har brug for noget hjælp til at få det bedre nu. Du skriver at du er begyndt at spise mindre og at lukke dig selv væk fra social livet, og det lyder hårdt!

Jeg ved ikke hvorfor du har det sådan, men jeg tror det ville hjælpe at tale med nogen om det. Når man går med problemerne selv, kan de godt komme til at virke helt uoverskuelige. Men hvis man siger det højt til nogen, er det lidt lettere at se, at der kan findes en løsning på det. Og hvis det ikke er noget man kan løse, hjælper det, hvis der er nogen til at støtte og trøste dig.

Jeg ved godt at det kan være svært at tale om problemer, så jeg vil gerne komme med nogle forslag til hvem du kan tale med og hvordan du kan gøre.

Hvem der er bedst at tale med, kommer selvfølgelig helt an på din situation. Hvis du har en ven, som er god at tale med, kunne du måske starte med at fortælle det til dem? Det kan godt virke som om alle andre har helt styr på livet, men i virkeligheden kender de fleste til at have det svært, hvis man først kommer til at tale om det. Måske har de oplevet noget der minder om det du oplever, og så kan de fortælle hvad de gjorde for at løse det. Måske har de ikke lige oplevet det samme, og så kan de mere hjælpe ved at være der, når du har det svært.

Det er jo ikke alle som har venner, de har lyst til at tale med om den slags ting. Eller deres venner og klassekammerater er måske en del af problemet. Der tænker jeg, det kan være en god ide at tale med en voksen i stedet. Jeg synes også det er en god ide at tale med en voksen, hvis du har det så svært, at du faktisk får alt for lidt at spise. For så har man brug for mere hjælp, end man kan få fra en ven.

Hvis du har et godt forhold med dine forældre, er det et godt sted at starte. Hvis det ikke er så let at tale med dem, kunne det også være en lærer eller en anden voksen du godt kan lide. De fleste vil gerne hjælpe og det er altid ok at fortælle en voksen hvordan du har det. Hvis du ikke kan komme i tanker om en voksen, kan du også ringe til børnetelefonen. Der behøver du ikke fortælle hvem du er, og du kan forklare lidt mere om hvad det handler om. Du kan finde deres nr her: https://bornetelefonen.dk/kontakt-os/

Så er der det med, hvordan du kan tale om det. Det kan godt være svært at få hul på, så det kan hjælpe at tænke lidt over hvordan du vil gøre. Du kan både tænke over hvad du vil sige, og hvornår du vil gøre det. Mange synes f.eks. det er lettere hvis man laver noget imens, som at gå en tur. På den måde føles det ikke helt så alvorligt. Hvis det er svært at finde ud af hvordan du skal få det sagt, kan du også starte med at skrive det til dem. Du kan måske starte med at fortælle at du synes det er svært at tale om, så derfor har du skrevet det ned. Når de så har læst det, kan I tale om det, uden at du skal forklare en masse. Du kan finde flere råd til at tale om svære ting her: https://mindhelper.dk/faa-hjaelp/snakke-foraeldre-svaere-ting/

Jeg håber at du kan bruge mine råd, til at få snakket med nogen. Det kan være rigtigt svært, men du har faktisk allerede taget det første skridt ved at skrive til os, så jeg er sikker på du kan! Og når først du har gjort det, føles det som regel lettere bagefter.

Hvis jeg ikke har ramt helt plet, med mit råd om at tale med nogen, er du altid velkommen til at skrive til os igen.

Mange hilsner,
Marie