Forhud
Forhud
Jeg har aldrig kunne trække mit forhud helt tilbage. Jeg har ikke gjort noget ved det indtil videre men nu har jeg fået kæreste men jeg tror ikke jeg kan have sex. Hvad skal jeg gøre.
Kære Dig,
Hvis forhuden er stram og man ikke kan trække forhuden helt tilbage, kan det dreje sig om forhudsforsnævring. Det kan hos nogle give ubehag eller smerter ved rejsning, som også kan give ubehag ved sex. Hos langt de fleste kan man behandle tilstanden med receptpligtig medicin, der gør forhuden mere elastisk, så den kan trækkes helt tilbage. Du skal derfor kontakte din praktiserende læge, så I kan lægge en plan for at hjælpe dig.
Mvh
Trine, læge